I efterårsferien var min kæreste og jeg en tur forbi hans familie. Det blev kun til en hurtig visit, da min kæreste desværre har et job at passe, men vi nåede heldigvis at nyde lidt af den dejlige natur på Djursland. Vi var blandt andet ude at gå ved Karlby Klint, som er en stand med en hulens masse sten, og selvfølgelig en klint! Der er rigtig mange flotte sten og det er rigtig nemt at finde blandt andet forstenet søpindsvin. Jeg håbede på at kunne finde nogle flotte stykker drivtømmer, men var desværre ikke så heldig – derimod kom jeg hjem med denne.

Anderledes lysestage

Min kæreste og hans familie kiggede godt nok lidt underligt på mig, da jeg samlede denne røde mursten op og annoncerede, at den ville jeg have med hjem. Min kæreste fandt en masse flotte sten, som han prøvede at overbevise mig om at vælge i stedet, men min beslutning var taget. Jeg kunne nemlig med det samme se, at den ville se godt ud på vores spisebord med to fyrfadslys på – alternativ lysestage, ja det ved jeg, og nogle vil nok mene den er grim, men jeg syntes den er helt perfekt! Har i også nogle underlige ting i jeres hjem, som andre nok vil syntes er lige til skraldespanden? Min kæreste endte faktisk med, at syntes rigtig godt om mit lille påfund, så lysestagen står stadigvæk lige så fint på vores bord.

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak og flere tattoos.

Write A Comment