Jeg har længe tænkt over at jeg skulle finde en løsning til mine magasiner i stuen. Indtil nu har de lagt på en hylde i vores vitrineskab, men da jeg havde lyst til at rykke lidt rundt i det, så passede de bare ikke rigtig ind mere. Jeg har haft flere magasinholdere i tankerne og havde en idé om, at det kunne se skønt ud med en trådkurv af en slags, dog er der ikke så meget plads ved siden af sofaen, så det måtte jeg også lige have med i mine overvejelser.

DIY magasinholder

Da jeg forleden var et kort besøg forbi vores lokale loppemarked, så jeg så denne sag. Hvis i ikke allerede har set det, så er det egentlig bare en ganske almindelig kurv til en kummefryser, som jeg bare har givet en gang sort maling. Min kæreste kiggede lidt skeptisk på mig, da jeg kom gående med den under armen, men så snart jeg fortalte ham hvad jeg havde af planer med den, var han hooked!

Jeg synes egentlig den gør det ret godt og jeg tænker ikke så meget kummefryser nu, efter den har fået et nyt pift! Jeg gav kun 5 kr. for kurven og selvom man godt kan finde nogle ret billige trådkurve blandt andet på Ellos, så er der dog ikke nogen af dem, der kan konkurrerer med denne her fætter. Hvad synes i om min nye magasinholder?

Author

Dette er mit personlige legekammer hvor livets indtryk vil komme til udtryk, der er ingen faste regler kun et virvar af muligheder. Jeg blogger om lidt mellem himmel og jord og håber at kunne give nogle gode oplevelser med på vejen. Der er ingen rammer – kun et væld af fryd!

Write A Comment