Jeg fandt for noget tid siden et par rigtig fine skifer bordskåner i Søstrene Grene, og tænkte med det samme at de kunne blive et fint DIY projekt. Pladerne kan fås i forskellige størrelser, og koster kun omkring ti kroner – så det er jo lige til at overkomme.

DIY

Jeg valgte at bruge masking tape og sølv og guld tuscher, som i så mange af mine andre DIY projekter. For selvom jeg har erhvervet mig mere forskelligt metallisk maling, syntes jeg helt klart tuscher var det nemmeste at håndterede på skifer bordskånerne.

bordskåner

Jeg satte tape på i forskellige grafiske mønstre og gik ellers i gang med tuscherne – super nemt og lige til. Husk at sætte tapen rigtig godt fast da skifer er lidt rustikt, og derfor kan farven nemt løbe ind i diverse sprækker.

bordskåner - DIY

Og sådan blev resultatet – hvad syntes i? Jeg syntes det er en super fin måde at peppe et par bordskåner op på, og hvis man ikke lige er til skifer, kan man jo også sagtens male lidt på de billige kork af slagsen fra Ikea. God fornøjelse!

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.