Genbrug Århus

Jeg er rigtig stor fan af loppemarkeder og ja genbrug i det hele taget, hvilket bloggen her også bærer meget præg af. Jeg viser ofte nogle af alle mine loppe- og genbrugsfund frem her på bloggen og i sommermånederne er jeg at finde på de fleste loppemarkeder i Århus og omegn. Udover loppemarkeder besøger jeg også ofte genbrugsbutikkerne og det er der med tiden kommet en del indlæg ud af. Århus og genbrug er faktisk ikke nogen helt dårlig kombination og hvis man har tiden, kan man sagtens få en dag eller to til at gå med at tage rundt og besøge alle de mange genbrugsbutikker.

Der er stor forskel på genbrugsbutikkerne, især i forhold til udvalg og priser, og i indlæggene herunder forsøger jeg at guide lidt til hvilke, der er værd at besøge og hvorfor. Der er selvfølgelig forskel på hvad man er til og derfor er det også en god blanding mellem de lidt billigere som røde kors og folkekirkens nødhjælp samt de privatejede retro butikker hvor udvalget er noget anderledes, men de bestemt også ved hvad de vil have for deres ting.

Århus genbrug er bestemt et besøg værd, hvis man ligesom jeg, er lidt af en genbrugs freak!

  • Brugtvare Terminalen i Aarhus
  • Interview til Røde Kors
  • Et genialt genbrugsfund!
  • Genbrugs webshop
  • Second hand og genbrugsbutikker i Aarhus #7
  • Second hand og genbrugsbutikker i Aarhus #6
  • Second hand og genbrugsbutikker i Aarhus #5
  • Second hand og genbrugsbutikker i Aarhus #4
  • Second hand og genbrugsbutikker i Aarhus #3

Der findes selvfølgelig adskille flere butikker end disse og jeg skal også snart have taget mig tid til at besøge nogle af de mange nye samt ny fundne retro butikker i skønne Århus. Der er i løbet af det sidste år kommet rigtig mange nye til, som virkelig har nogle fede ting i vinduerne. Problemet er nok at jeg er bange for, at jeg kommer til at ligge alt for mange penge der fordi jeg bliver fristet af nogle flotte nye ting derhjem til.

Nogle af mine favorit genbrugsbutikker i Århus og der jeg igennem tiden har brugt en smule penge er blandt andet Jolly KK i Vestergade eller Kirkens Korshær på Frederiks Alle. Begge hyggelige og nogenlunde billige genbrugsbutikker med en stor udskiftning.

Jeg er selv fra landet og har derfor benyttet mig af genbrugsbutikker i mange år. Især i gymnasietiden blev en del af mit tøj købt på genbrug. Desværre er genbrugsbutikkerne i Århus en anelse dyrere end dem jeg er vokset op med, men på den anden siden er udvalget ofte bedre og personligt har jeg ikke noget imod at give 10 til 20 kr. når jeg ved at mine penge går til et godt formål.

Som i nok kan fornemme, er jeg personligt mest til de gode gamle genbrugsbutikker hvor almindelige danskere donere deres tøj og andre ejendele til, når de ikke selv skal bruge dem længere og overskuddet går til nogen der har det svært. Derved ikke sagt, at jeg ikke kunne finde på at besøge genbrug eller retro forretninger, som er privatejet. Det gør jeg også fra tid til anden eller køber sager fra faste kræmmere på loppemarkederne. Jeg kan bedst lide at rode rundt til jeg finder det helt rigtige til gode priser, men hvis jeg har sat mig i hovedet at jeg vil have et eller andet kan jeg godt finde på at give lidt mere for det, fordi det er udvalgt af en professionel.

I Århus kan det godt betale sig at besøge nogle af genbrugsbutikkerne der ligger uden for ringgaden. Udvalget er skifter ikke så ofte fordi de ikke er nær så besøgt som dem i midtbyen, men derved er der også gode muligheder for at finde nogle rigtig gode ting til ganske fair priser. Jeg har personligt fundet flere billige ting i genbrugsbutikker, det er bare med at være tålmodig og komme igen og igen indtil de har det helt rigtige.

Genbrugsbutikkerne er også en virkelig god idé hvis man lige er flyttet til byen og mangler diverse ting til køkkenet. Mange vil måske vælge Ikea, hvilket jeg også gjorde i starten, men det er bare ti gange sjovere med noget unikt, som ikke bliver grimt efter et par uger. Nogle synes nok ikke idéen om brugt service, men personligt rør det mig ikke – ligesom det heller ikke gør det med tøj!