Hvis man interessere sig for boligindretning og nørder rundt på Instagram, som mig, vil man ikke kunne undgå at bide mærke Zilles fede profil (byzille), som er spækket med fede billeder fra hendes dejlige lejlighed i Frederikshavn.

Zille er 22 år og bor i en lille lejlighed på 44 kvm, sammen med sin kat, Neela og sin kanin, Noah. Zille er ved at tage en bachelor i pædagogik og drømmer om, at arbejde med udsatte unge, og hjælpe med at gøre en forskel i deres liv.

Zille1

Zille2

Zille3

Zille har en kæmpe passion for boligindretning og hendes lejlighed er i konstant forandring. Hun håber på at kunne fortsætte med sin interesse for boligindretning og få opbygget et endnu større netværk og på denne måde være med til, at inspirere andre med samme interesse, samt finde inspiration i deres tanker og æstetiske udtryk.

Zille4

Zille5

Zille6

Zille7

Hvad betyder dit hjem for dig?
Mit hjem betyder utrolig meget. Jeg har boet hos venner og tidligere kærester, i mine teenageår, hvor jeg manglede en sikker base og konstant følte, at jeg aldrig havde et tilhørssted. Derfor er mit hjem mere end fire vægge, det er hele mit fundament. Ydermere, så er mit hjem samtidig en stor fritidsinteresse, da jeg dagligt poster billeder og tanker på Instagram, samt følger en masse inspirerende mennesker, som giver mig en hel masse input.

Hvad er det mest underlige i dit hjem?
Her er jeg mest tilbøjelig til, at svare ”mig selv”, griner. Ej, det må være min kærlighed til gamle bøger. Jeg køber dem udelukkende pga. omslaget, som meget gerne må være sort/hvid/rosa. Jeg elsker det personlige ved, at disse bøger har en hel del år på bagen og nu kan stå til pynt i et ellers moderne hjem. Nogle vil måske også pege på mine hjemmelavede wallstickers, bla. ”udklippet” ved det sorte Hay bord. Jeg synes dog selv, at dette er et humoristisk blikfang, som inspirerer mig til, at tænke abstrakt.

Zille8

Zille9

Zille10

Zille11

Zille12

Hvorfor har du valgt at indrette i så lyse nuancer?
Jeg har altid eksperimenteret med udtryk, kontraster og æstetik. Da jeg stadig boede hjemme hos mine forældre, havde jeg beklædt hver en del af væggene med udklip fra magasiner og spraymalet møblerne. Alt var i vilde neonfarver og skreg til verden. Nu har jeg brug for rene linjer, lyse farver og enkle udtryk. Jeg bruger mit hjem til, at lade op og slappe af, så her er rolige omgivelser, dog med en masse legende udtryk, i form af tavler med små budskaber el. huskesedler, ”regn” i køkkenet og en masse andre blikfang.

Zille13

Zille14

Zille15

Zille16

Har du nogle nye projekter i ærmerne?
Mit hjem er i konstant forvandling, der er altid nye indtryk og ideer, som spiller ind. Jeg sluger samtlige boligprogrammer, magasiner, mm. så jeg kan ikke lade være med at ændre udtrykket lidt efter lidt. Næste projekt er dog klart radiatorskjulere, som jeg ser meget frem til. Mit første projekt i lejligheden, var mit køkken. Jeg har et ældre køkken, som jeg efterhånden har lært af holde ud, måske endda holde lidt af – dette var mit første projekt, da det er utrolig vigtigt for mig, at jeg kan se mig selv i hjemmet, på trods af at jeg ikke har haft meget at skulle have sagt her. Jeg skiftede fx greb i hele køkkenet, som det allerførste, før jeg overhovedet flyttede ind.

Hvordan vil du beskrive din egen stil?
Lyse nuancer, nordiske detaljer, legende udtryk, dansk design, masser af kontraster.

Zille17

Zille18

Zille19

Tusind tak for kigget Zille – det har været skønt at få et indblik i dit unikke hjem! Zille poster hver dag en masse nye billeder og jeg holder rigtig meget af at følge hendes profil. For selvom vi slet ikke har samme stil, så kan man ikke blive andet end imponeret og inspireret af hendes gennemførte look!

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak og flere tattoos.

3 Comments

  1. Hej zille, jeg er helt vild med din indretning, jeg prøver indrette min stue, med pastel farver og bland det nye og gammel ting, jeg prøver få en varm og hyggelig stil, men det lykkes ikk får mig. Jeg altid ender med meget kold og firkanted stil, har du nogle tips og ideer til mig, tak

    • M. Vinter Reply

      Det tror jeg Zille bliver glad for at høre. Hvis du vil have Zille til at svare på din besked, må du nok hellere fange hende på hendes Facebook eller Instragram 😀

  2. Pingback: Indret med hvid

Write A Comment