Det kan godt være det kun er mig, der synes det her er en helt fantastisk idé at købe planter online! For når man ikke har bil og derfor er nødt til at fragte alle sine nyindkøbte planter hjem på cyklen eller i en overfyldt bybus, så kan godt blive en smule irriteret! Det har også en række begrænsninger i forhold til størrelsen og flere af de planter jeg har købt, har også fået lidt knubs på vejen.

Måske er det sundt nok for min økonomi, at jeg ikke før nu er blevet opmærksom på sider som f.eks. Greenify, men nøj hvor ville det har gjort det en del nemmere, bare at kunne klikke lidt planter hjem online.

greenify-1 greenify-2

Kilde: Greenify

Mens jeg er ude og rejse har min søde mor taget vores planter i pleje. En af kaktusserne er desværre gået til. Formentlig fordi jeg har vandet den alt for meget. De andre lever heldigvis stadigvæk i bedste velgående, men det betyder ikke, at jeg ikke drømmer om at udvide samlingen betydeligt, når jeg igen har mine fødder på dansk jord.

En palme er et must, men lige hvad det skal være for en har jeg ikke besluttet mig for endnu. Derudover er nogle af de skønne planter herover, som f.eks. en Violinfigen og en Calathea Dottie, også meget fristende!

Nogen af jer der har erfaring med at købe planter online og kan anbefale nogle gode hjemmesider? Greenify leverer nemlig desværre kun i hovedstaden! 

Author

Dette er mit personlige legekammer hvor livets indtryk vil komme til udtryk, der er ingen faste regler kun et virvar af muligheder. Jeg blogger om lidt mellem himmel og jord og håber at kunne give nogle gode oplevelser med på vejen. Der er ingen rammer – kun et væld af fryd!

Write A Comment