Lagersalg ved Kaiku

Tidligere i dag trak jeg min søster med til Brabrand, hvor vi fik shoppet lidt! Kaiku holder i samarbejde med The Oak Men og Anne Black nemlig lagersalg og der var virkelig mange fine ting, at komme efter. Jeg har det lidt svært med lagersalg. For på den ene side hader jeg hele konceptet, men alligevel vil jeg jo også gerne spare lidt på mine indkøb. Det er lidt det samme, som med udsalg!

Det viste sig heldigvis at være rigtig hyggeligt til Kaiku lagersalg og pladsen var ikke for trang, så man følt sig ikke overrendt af andre købeglade århusianere. Vi havde min nevø på et par måneder med og kunne fint komme rundt med ham i en bæresele.

lagersalg-kaiku-1 lagersalg-kaikuFor mit vedkomne blev det til et par magneter fra The Oak Men, som allerede pynter på vores køleskab. Min søster købte to krukker hos Kaiku – den ene til at plante en kaktus i, som vi efterfølgende var forbi Billig Blomst, for at finde.

Hvis I selv har mod på at kigge forbi, så har det åbent til kl. 18 i dag og fra 9-14 i morgen lørdag. Lokalerne der er taget i brug er det The Oak Mens, som er naboer til Kaiku. Tjek evt. eventen ud her og rigtig god shopping!

Smid en kommentar - så er i skønne!