Da jeg første gang så disse metalhylder på arbejde, kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes. Men efter at have set en del bruge dem som sengeborde, vakte de alligevel min interesse.

Og ja nu hænger de altså hjemme i soveværelset. Min kæreste var en smule imod at få sengeborde, der skulle hænges på væggen, da han frygtede at jeg ville tage dem ned igen efter nogle måneder og så stå tilbage med grimme huller i væggen. Kompromiset blev at de skulle hænge, hvor de hænger nu, indtil vi flytter i det nye hus. Vi er dog begge hurtigt blevet virkelig glade for dem, så mon ikke de får lov at flytte med.

Hylderne hedder Ledge:able og er designet af Anne Linde. Ikke et brand jeg kendte til før, for lidt over et halvt år siden, hvor jeg startede med at arbejde, hvor jeg arbejder nu. Men det sidste halve år har jeg dog set det en hel del steder – og det forstår jeg nu godt. Jeg har set mange har valgt dem i hvide, men det var slet ikke mig. Overvejede sorte, men tænkte de nok blev lidt upraktiske med støv osv. og heldigvis var de grå også bare vildt flotte. De matcher ikke helt lagen og puder – det skal jeg lige overveje om jeg kan leve med.

Hvad synes I om de enkle og tidsløse sengeborde?

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment