Jeg kan ikke stoppe med at købe planter, og efterhånden er lejligheden ved at være godt fyldt. Der kan sagtens være flere endnu, men steder med nok lys, begynder at være en mangelvare. Det er selvfølgelig ikke alle planter, der skal have samme mængde lys, men det er få, der kan tåle et helt mørkt hjørne. Solen er heldigvis begyndt at titte frem, og vi går mod lysere tider, hvilket er en passende undskyldning for at købe endnu flere!

I stedet for at give mine planter faste pladser, så flytter jeg rigtig ofte rundt på dem. Om det er en god idé aner jeg ikke, men det fungerer fint for mig. På den måde får jeg nemlig stillet min trang til at rokere rundt og forny vores hjem, samt alle vores planter får nok lys.

plante-rokeringI weekenden var jeg i færd med den helt store plante rokering. Alle planterne, på nær de største af slagsen samt dem der hænger, som alle har nogenlunde faste pladser, blev samlet på stuegulvet. Og der var faktisk ikke meget gulv tilbage!

Jeg endte med at bruge nogle timer på, at hygge rundt og finde nye pladser til dem alle. Jeg fik selvfølgelig også taget en masse billeder, som kommer på Instagram i den kommende tid– så følg endelig med der, hvis i er lige så tosset med planter, som jeg efterhånden er blevet!

Author

Dette er mit personlige legekammer hvor livets indtryk vil komme til udtryk, der er ingen faste regler kun et virvar af muligheder. Jeg blogger om lidt mellem himmel og jord og håber at kunne give nogle gode oplevelser med på vejen. Der er ingen rammer – kun et væld af fryd!

2 Comments

  1. Pas på med at rykke for meget rundt på planterne – nogen planter har virkelig ikke godt at blive rykket rundt på (selvfølgelig nogen mere end andre). Kan se du har kaktusser og sukkulenter stående på din reol. Vær opmærksom på at de trives bedst så lyst som muligt 🙂 Den store Marantha og Zamioculcas aller yderst til venstre er begge skygge planter – især Zamioculcas trives i de mørkeste kroge. Bare et tip herfra :-* Ellers er det nogen dejlige planter du har fået dig! Kæmpe knus, og tak for god inspiration!

    • M. Vinter Reply

      Altid dejligt med tips fra dig Louise 😀
      Fik det måske også til at lyde lidt vildere end hvad det egentlig er, men kan godt være jeg skal være mere forsigtig.
      Vidste jeg ikke om Marantha og Zamioculcas – men cool. Tak 😉
      Håber du får en dejlig weekend og tak fordi du læser med 🙂

Write A Comment