Jeg har verdens mindste køkken og kan derfor heller ikke lade være med, at drømme lidt om smukke køkkener af og til. Ret dumt, da vi ikke har planer om at flytte lige foreløbig, men sådan hænger det jo ikke altid sammen. Det er egentlig ikke fordi jeg drømmer om et kæmpe køkken, nej derimod bare et køkken, hvor der er tænkt lidt mere over materiale, inventar osv. Og et gaskomfur kunne virkelig være en genistreg!

For foruden at være ret praktiske, så er de bare enormt smukke! Især hvis de har lidt alder eller blot er designet med smukke detaljer og materialer, som f.eks. messing. Min svigermor har et gaskomfur og selvom det måske ikke lige er den model jeg selv ville vælge, så er jeg noget så misundelig. Der er bare et eller andet autentisk over at tænde op og lave mad over et gasblus.

Min kæreste og jeg har stadigvæk planer om, at skulle erhverve os et kolonihavehus denne sæson og alt efter hvordan det eksisterende køkken ser ud, er et gaskomfur nok ikke en hel dum idé. Det er i hvert fald nemmere end at skulle være afhængig af strøm. Det bliver nok ikke det største og mest prangende gaskomfur på markedet, nej det kan faktisk godt være vi må nøjes med et par blus, som også kan benyttes ude, men det er vel også en begyndelse.

gaskomfur-1 gaskomfur

Kilder: 1 / 2 / 3 / 4 / 5

Jeg er ikke begyndt at kigge på de forskellige varianter af gaskomfurer, det er til at få fingrene i og hvilke der er bedst i test. For så køber jeg nok bare et! Men jeg har kigget lidt på hvordan andre har implementeret gaskomfurer i deres køkkener og fået helt geniale resultater ud af det. Sukker I også efter et smukt gaskomfur til jeres køkken? Eller er det kun mig?

– Sponsoreret indlæg –

Author

Boligglad – tattooskør – blogger – som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment