Jeg har næsten lige været i gang med et DIY projekt – hvor jeg lavede mig et spejl med læderrem, det hænger rigtig fint på væggen og pynter, men det har nu alligevel ikke kunnet afholde mig fra, at kigge lidt på nogle af de flotte spejle man kan købe online.
Spejle er jo for det meste meget simple, jeg har blandt andet et rigtig stort spejl på en af væggene i min walk in. Selvom det er utrolig praktisk at man kan se hele sit outfit i sådan et spejl, men det er bare også lidt kedeligt. Flere af de spejle jeg har fundet frem til jer her, er en dekoration i sig selv – og det kan jeg faktisk ganske godt li’, så det ikke ’bare’ er et spejl.

smukkespejle8 smukkespejle3 smukkespejle5 smukkespejle4
House Doctor // Trip Trap //  Au Maison // Design Letters

Selvom jeg ikke syntes mit spejl i walk in’en lige er mig, sådan rent æstetisk, så tror jeg aldrig jeg vil kunne undvære sådan et stort spejl igen – det er virkelig guld værd! Hvis jeg skulle vælge et stort spejl, må det gerne være noget lignende det fra House Doctor – det syntes jeg virkelig er smukt! Jeg ville aldrig hænge sådan et stort spejl op på en væg, men derimod stille det op af en væg, også selvom det ville være nødt til at være ret langt, før man kan se hele sin figur i det!

smukkespejle6 smukkespejle2smukkespejle7smukkespejle1
Gubi // House Doctor // Trip Trap // Omelette-Ed

Jeg syntes også spejlene fra Au Maison og Design Letters er virkelig fine og anderledes, og jeg tror de kunne se rigtig godt ud sammen på en væg med en masse andre spejle, billeder og hvad man ellers lige kan finde på.

Spejle kan man jo bruge over alt i indretningen, og jeg har set nogle flotte eksempler på, hvordan man kan indrette med spejle på i diverse bolig blade, som jeg godt kunne finde på at låne lidt fra. Så mangler jeg bare en ledig væg! Hvilke spejle har i hjemme hos jer?

– Indeholder affiliate links –

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

2 Comments

Write A Comment