Tag

Hængekøjer

Browsing

Terrasse indretning

Jeg er så super heldig at have en dejlig stor terrasse, og den er virkelig blevet nydt meget her i de varme sommermåneder, både til grill hygge, læsning i hængekøjen, solbadning osv. Det er første gang jeg har en terrasse, og derfor har jeg ikke tænkt så meget over terrasse indretning. Jeg har bare været lykkelig over, overhovedet at have en terrasse!

terrasseindretning

Min kæreste havde nogle gamle stole og et lille bord stående på den, samt en gammel grill da jeg flyttede ind. Jeg fik hurtigt skiftet grillen ud, hængt min hængekøje op og fundet lidt forskelligt grønt, der skulle pynte, men det var så egentlig også det. Fornyeligt har jeg så bygget mig en lille sofa af paller (som jeg nok skal skrive lidt mere om en anden dag), for at få lidt ekstra siddepladser, men jeg er stadigvæk ikke helt tilfreds.

terrasseinspiration Stole & bord // Kasse // Ophæng // Vinglas

Hængekøje // Sækkestol // Lysestage // Dørmåtte

Jeg drømmer om lidt forskelligt nyt, så terrassen bliver rigtig hyggelig. Som f.eks. nogle klapstole og et klapbord, de er både vildt flotte, men også super praktiske, når man ikke lige bor i den største lejlighed. En udendørs sækkestol, som jeg blandt andet har skrevet om her, kunne virkelig også være et hit.  Jeg er ikke helt sikker på om jeg kan få plads til den, men man jo altid skifte lidt imellem at have hængekøjen derude og så den – for sækkestolen kan jo også sagtens bruges indenfor. Og når vi nu snakker om hængekøjer, så kunne det nu heller ikke være helt dårligt med en ny en af slagsen. For selvom jeg knuselsker min egen, så har den altså set bedre dage. Derudover kunne lidt forskellige små ting, også bare være skønt – så terrassen kan blive rigtig fin.

Selvom jeg selv har en masse idéer til hvad jeg syntes der kunne være fedt på netop vores terrasse, så tager man jo aldrig skade af lidt inspiration. Derfor har jeg fundet lidt forskellige billeder frem med terrasse indretning, som jeg i hvert fald ikke kan blive andet, end en lille smule jaloux over – for der er godt nok nogle skønne eksempler!

terrasseindretning10

terrasseindretning1

terrasseindretning7

terrasseindretning4

terrasseindretning5

Der er mange ting her jeg godt kunne finde på at kopiere, nogle mere lige til end andre. Jeg syntes især nogle af de lidt alternative måder at plante f.eks. krydderurter, på er super fine og jo egentlig også meget ligetil. Jeg syntes også det kunne være lidt sjovt og anderledes at have en magasinholder ude på terrassen, men da vores terrasse er ret åben og det danske vejr, jo ikke altid er lige til at regne med, så er det nok ikke den bedste idé – i hvert fald ikke hvis man er ligeså glemsom som jeg er!

terrasseindretning9

terrasseindretning2

terrasseindretning3

terrasseindretning8

terrasseindretning6

Jeg får helt lyst til at gå i gang med at omrokere, og finde på nye ting til terrassen med det samme, efter at have set på alle disse fine eksempler. Men desværre stormer det en halv pelikan her i dag, så jeg tror bare jeg bliver inden døre og venter med terrasse indretning til en anden dag. Hvordan har i, eller kunne i godt tænke jer, at indrettet jeres terrasse?

– Indeholder affiliate links –

Hængekøje

Det er ved at være flere år siden jeg fik mig en fin stribet hængekøje, men indtil nu har den bare lagt gemt bag i mit skab, for det er så få steder det overhovedet er muligt at hænge en hængekøje op! Men fornyeligt fik jeg en helt genial idé. Jeg har altid tænkt at hængekøjen skulle hænge idendørs, og havde derfor tænkt at jeg bare ville gemme den, til en dag hvor jeg fik en lejlighed hvor denne kunne hænges op. Men hvem siger den ikke kan hænge udenfor.

– Se et stort udvalg af lækre hængekøjer lige her –

Og nu er jeg tilfældigvis den meget heldige ejer af en super lækker og temmelig stor terrasse, og på grund af dens form og meget holdbare gelænder, er den ideel til at fastgøre en hængekøje på. Det er uden tvivl blevet mit nyt yndlings spot i huset, og så snart jeg har tiden, ligger jeg mig ud og slingre mig i min flotte stribet hængekøje.

 

Sonrisa // Bloomingville // Modesta // Fatboy
Selvom min hængekøje nok skal holde i nogle år endnu, kunne jeg ikke lige lade være med at kigge lidt efter andre hængekøjer. Min egen hængekøje er sådan en man selv hænger,  op og derfor ikke med stativ som f.eks. den fra det populære mærke Fatboy. Det er selvfølgelig super praktisk at ens hængekøje har sit eget stativ, hvis man ellers har pladsen til det. Desværre  syntes jeg også bare lidt af charmen går af det at have en hængekøje, med sådan et stort og klodset stativ, men det er måske bare mig.

 

 

Orquidea // Caribena  // Trip Trap // Colibri

Jeg er personligt helt forgabt i hængekøjer med striber som f.eks. den flotte og farvestrålende fra Sonrisa eller den lidt mere neutrale fra Caribena. De ville begge to være meget stærke kandidater, hvis jeg skulle ud og købe mig en ny og evt. lidt større hængekøje. Jeg syntes dog også de hvide og lidt mere romantiske af slagsen, som f.eks. den fra Trip Trap  eller den med det neutrale mønster i mint grøn fra Bloomingville er virkelig flotte. Dog tror jeg nu nok at jeg er lidt for meget en praktisk mus, til nogensinde at kunne finde på at købe en så sart hængekøje. Har i en favorit blandt alle disse flotte hængekøjer, eller er hængekøjer slet ikke noget for jer?

– Indeholder affiliate links – 

Terrasse drømme

En af de bedste ting ved min nye lejlighed, er den dejlige store terrasse med udgang fra stuen – jeg har altid ønsket mig en terrasse, og nu har jeg en kæmpe af slagsen! Terrassen ligger i den helt rigtige retning, som gør at der er sol næsten hele dagen! Jeg glæder mig helt vildt til vejret bliver lidt bedre, så jeg kan ligge og slikke en masse sol derude, men indtil det sker, er jeg gået i gang med at kigge lidt på ting og sager til terrassen. Lige pt. står der ikke det vilde derude andet end nogle gamle havemøbler, der bestemt har set bedre dage. Og et lille fint nyindkøbt oliventræ – der bare pynter så godt! Jeg har en masse indretningsidéer (hvis det hedder det når det er til en terrasse?), og jeg tænkte at et lille indlæg med nogle af de ønsker jeg har, var en super god idé, da jeg nok ikke er den eneste med terrasse drømme. Har i også en terrasse der trænger til lidt liv? 

Liggestol // Tørrestativ // Pude // Blomsterkrukke // Grill

 Citrontræ // Hængekøje // Cafésæt // Lanterne

Som i kan se har jeg valgt lidt af hvert – og jeg ville ønske jeg havde penge til det hele, men indtil videre må jeg nok begrænse mig lidt. Jeg skal have forsøgt mig med at hænge en hængekøje op derude (aner ikke om det kan lade sig gøre) og heldigvis har jeg en i forvejen, i de fineste farver! Har i nogle gode forslag til hvad der skal på min terrasse?

– Indeholder affiliate links –