Tag

Magasinholder

Browsing

ferm LIVING AW15

Det er altid skønt med nyheder og især ferm Living, forstår sig virkelig på at stykke nogle flotte og gennemførte kollektioner sammen. Den sidste nye kollektion ferm LIVING AW15 byder de blandt andet velkommen til en række flotte og simple nye puder i flotte farver, en hammer lækker daybed og skønne bauhaus inspirerede vægdekorationer.

… Men der er mere endnu og jeg har ikke kunnet holde mig fra at snuse lidt rundt blandt alt det nye. Har i allerede været inde og kigge på den nye kollektion? Ellers har i muligheden her – men pas på for man kan nemt blive fristet!

fermlivingaw15.2 fermlivingaw15.1 fermlivingaw15.3Heldigvis (i hvert fald for mit vedkomne) kommer flere af de nye produkter først i løbet af efteråret, så der lige er lidt betænkningstid – for der skal helt sikkert nok komme mange flere fristelser, når alle de kendte mærker begynder at vise deres nyheder frem. Nogle af mine favoritter fra ferm LIVING AW15 kollektionen er den simple magasinholder, de utrolig dekorative plantekasser og visketykke serien der har fået tildelt navnet outline. Har i mon fundet et par favoritter?

Flotte produkter fra By Wirth

Kender i mon det danske brand By Wirth? Det har ikke været fremme så frygteligt længe, men flere af deres flotte produkter er allerede blevet voldsomt populære, og hvis i spørger mig er det ikke så underligt – for der er virkelig mange flotte imellem!

By Wirths designansvarlige, som også har lagt navn til brandet nemlig – Signe Wirth Engelund har en stor passion for at skabe kreative, men også funktionelle produkter i naturlige materialer og det forstår hun virkelig at gøre til fulde!

by wirth køkkenrulleholder

Hands on køkkenrulleholder

En af mine personlige favoritter er et ret nyt skud på stammen, men den er på kort tid blevet en af deres storsælgere – jeg snakker selvfølgelig om den lækre køkkenrulleholder. Jeg har haft den i hænderne flere gange, for jeg overvejer virkelig om den ikke skal flytte ind herhjemme. Jeg er ikke den store tilhænger af det lyse træ og derfor ville jeg nok vælge den sorte model. Elsker simpelthen kombinationen mellem træ og læder – er i ikke enige?

by wirth magasinholder

Magasinholder

Udover køkkenrulleholderen har By Wirth også kreeret en flot og meget kreativ magasinholder, som har lidt længere tid på bagen. Ja jeg skrev faktisk om den for en rum tid siden i dette indlæg, og jeg tror også det var her, jeg stiftede bekendtskab med brandet for første gang. Elsker at magasinholderen er så unik og giver mulighed for at hænge ens magasiner på væggen. Den ville være helt ideel til vores badeværelse!

by wirth belt

Belt lysestage

Siden jeg skrev indlægget om magasinholderen, er der kommet en masse flotte produkter til og en af dem jeg også har bidt mærke i, er den flotte og meget opfindsomme lysestage belt. Som navnet indikere er det et bælte, som brandet har forvandlet til en lysestage, hvor der kan stå hele fire lys i. Idéen er så simpel og derfor så genial og jeg har overvejet om, man skulle prøve at gøre dem kunsten efter.

by wirth ramme

Wall sticks ramme

Sidst min ikke mindst blev jeg introduceret for et nyt produkt, da jeg ville skrive indlægget her, og det er faktisk gået hen og er blevet en af mine favoritter. Jeg er vild med de mange forskellige rammer der er kommet på markedet fra bl.a. Moebe, Ferm Living osv., men denne ramme fra By Wirth røg ret hurtigt ind på min første plads. Elsker at den er så enkel, men stadigvæk rå på samme tid og jeg er godt nok lige på nippet til at klikke den hjem!

Der findes flere flotte produkter fra By Wirth og skulle i have fået blod på tanden til at se flere, kan i f.eks. kigge forbi her – men pas på, jeg lover ikke at dankortet måske skal frem!

Indret med grøn

Nu ville det jo være oplagt, at vælge farven gul på grund af den søde påske tid, men da jeg faktisk allerede har lavet et indlæg om indretning med gul tilbage i sommers, så faldt valget denne gang på farven grøn – som jo også er skøn, at benytte i indretningen!

Jeg har selv en skøn grøn pude fra Yndlingsting, som jeg var så heldig at få forærende til et bloggerevent for kort tid siden. Den grønne farve giver virkelig noget liv til indretningen, og jeg er bestemt ikke færdig med at købe grønne ting!

indret med grøn

Honeycomb // Lampe // Tæppe // Lava People

Fyrfadsstage // Plakat // Magasinholder // Værktøjskasse // Bogstav

Jeg har fundet lidt af hvert til jer, men den helt åbenlyse, som selvfølgelig er grønne planter, har jeg faktisk valgt at undlade. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke synes i skal fylde jeres hjem med flotte grønne planter, for det er jo hammer lækkert, men jeg holder mig lige til de mindre levende ting i denne omgang.

Jeg er personligt ret vild med Ballroom lampen, som jeg har sukket efter mange gange før, men med alle de lamper jeg har liggende rundt omkring, som aldrig har været i brug, synes jeg ikke helt jeg kan forsvare at bruge over 1500 på en mere. Noget andet jeg dog godt kunne finde på at investere i, eller måske skrive på ønskesedlen er den flotte plaid fra Silkeborg Uldspinderi – den er sørme flot og garanteret også virkelig lækker! Er der mon nogle grønne godter i kunne tænke jer, at indrette med derhjemme? 

indretmedgrøn2 indretmedgrøn1I får selvfølgelig også lige et lille indspark fra Pinterest, hvor der så uendelig mange flotte billeder. Jeg regner kun med at skulle have et par få grønne ting, hjemme hos mig, men hvis man skulle få lyst til at gå all in, på denne skønne farve, så kunne man jo vælge at lade sig inspirerer af disse kreative hjem!

– Indeholder affiliate links –

DIY – Magasinholder

Jeg har længe tænkt over at jeg skulle finde en løsning til mine magasiner i stuen. Indtil nu har de lagt på en hylde i vores vitrineskab, men da jeg havde lyst til at rykke lidt rundt i det, så passede de bare ikke rigtig ind mere. Jeg har haft flere magasinholdere i tankerne og havde en idé om, at det kunne se skønt ud med en trådkurv af en slags, dog er der ikke så meget plads ved siden af sofaen, så det måtte jeg også lige have med i mine overvejelser.

DIY magasinholder

Da jeg forleden var et kort besøg forbi vores lokale loppemarked, så jeg så denne sag. Hvis i ikke allerede har set det, så er det egentlig bare en ganske almindelig kurv til en kummefryser, som jeg bare har givet en gang sort maling. Min kæreste kiggede lidt skeptisk på mig, da jeg kom gående med den under armen, men så snart jeg fortalte ham hvad jeg havde af planer med den, var han hooked!

Jeg synes egentlig den gør det ret godt og jeg tænker ikke så meget kummefryser nu, efter den har fået et nyt pift! Jeg gav kun 5 kr. for kurven og selvom man godt kan finde nogle ret billige trådkurve blandt andet på Ellos, så er der dog ikke nogen af dem, der kan konkurrerer med denne her fætter. Hvad synes i om min nye magasinholder?

We magasinholder

Jeg har før nævnt de flotte We magasinholdere, blandt andet i indlægget her. Der kiggede jeg lidt generelt på magasinholdere fordi jeg selv var på jagt. Jeg har fundet en billig løsning til mit eget hjem, som jeg nok skal vise på bloggen senere, men derfor kunne jeg nu godt finde på at ønske mig sådan en fin We magasinholder her.

Jeg er nemlig så småt begyndt at skrive lidt på min ønskeseddel, for selvom der stadigvæk er et par måneder til min fødselsdag, så er det nu hyggeligt at gå og finde på de helt perfekte ønsker. Jeg forsøger at begrænse mig lidt i forhold til boligønsker, da vi skal ud og rejse i ca. otte måneder, så snart jeg er færdig med studiet og vi vil helst ikke have opmagasineret for meget. Men hold da fast hvor det er svært, når der er så meget lækkert! Her er den fine We magasinholder bestemt ikke en undtagelse!

we magasinholder

We magasinholder

Der findes mere end en af de fine We magasinholdere, for de kan både fås i en sort og hvid udgave, samt en stor og en lille. Jeg synes personligt den lille er den flotteste, men jeg er slet ikke i tvivl om at jeg sagtens ville kunne fylde den store op efter noget tid. Hvis det skal være helt rigtigt så er der faktisk også en avisholder i serien. Den ligner næsten magasinholderen på en prik, men er dog en smule større, så der selvfølgelig kan ligge en avis nede i den. Hvis man skulle blive træt af at bruge dem til henholdsvis magasiner og aviser, så har jeg også set nogen bruge de fine holdere til LP’er – så de står på højkant. Desværre ved jeg bare ikke lige hvad for en af udgaverne det var, men mon ikke det må avisholderen? Sejt så det i hvert fald ud!

Jeg kan bedst lide den sorte udgave og tror bestemt også den vil tage sig rigtig godt ud i vores lille hyggelige stue, lige ved siden af vores bløde sofa. Normalt vil jeg nok synes designet er en smule for minimalistisk og stringent til min smag, men når den skal fyldes op med en masse kulørte blade, så må den jo heller ikke være for spraglet i sig selv. De flotte We magasinholdere er heldigvis ikke så dyre og jeg er sikker på at jeg ville blive rigtig glad for den, netop fordi den er så simpel, og kan passe ind mange steder. Måske har i allerede set den flere steder i offentligheden, i hvert fald bliver de både brugt i Det Kongelige Teater, Skuespilhuset og Operaen. Hvad synes i om sådan en helt enkel We magasinholder?

Magasinholdere for enhver smag!

Før i tiden brugte jeg en gammel kurv fra et loppemarked til mine blade og magasiner, men efter at have boet på meget lidt plads og rejst en del rundt de seneste år, har jeg skilt mig af med den. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at investere i en magasinholder igen – og ved heller ikke om jeg gør det endnu, men kunne faktisk godt bruge et sted i lejligheden til magasiner, så de ikke bare ligger og flyder alle vegne.

Der findes mange flotte magasinholdere, men jeg overvejer også lidt at lave noget lidt utraditionelt – har i nogle gode idéer? Der findes mange DIY’s i blogland til netop dette, men jeg har ikke fundet den helt rigtige endnu.

magasinholdere12 magasinholdere11 magasinholdere9 magasinholdere4
Stelton // Fredrik Roije // Koziol // Nomess
Jeg har kigget lidt her og der på nettet, og der er super mange flotte magasinholdere, men desværre syntes jeg de fleste af dem er lidt for enkle i det – i hvert fald til min smag. Jeg kunne godt tænke mig en magasinholder der udstillede magasinerne, så om sige – lidt ligesom den fra Fredrik Roije, men problemet ved denne slags holdere, er jo at der ikke er plads til så mange, og jeg gemmer ofte mine magasiner i et godt stykke tid.

 magasinholdere7magasinholdere5  
magasinholdere1magasinholdere10

LinDNA // House Doctor // We // by Wirth

Hvis jeg skulle vælge en magasinholder med lidt mere plads, bliver det nok den meget enkle fra We. Den er jo også ret enkel, men fordi den ikke gemmer magasinerne væk, som mange af de andre, giver de lidt farve og liv til det meget stilrene design. De fleste magasiner og jo faktisk ret dekorative, og derfor syntes jeg det er lidt ærgerligt hvis de bliver alt for skjult af holderen.

Rent designmæssigt syntes jeg også LinDNA gør det virkelig godt – i det hele taget, laver det familieejet århusianske mærke bare nogle hammer flotte produkter i recycled læder! Jeg stiftede først gang bekendtskab med mærket da jeg besøgte Designertorvet sidste år, og har siden flere gange haft lyst til at købe deres flotte dækkeservietter.

magasinholdere8  magasinholdere3 magasinholdere2magasinholdere6
Neon Living // Neon Living // Muubs // Neon Living
Jeg ved som sagt ikke hvilken af de fine magasinholdere der skal pynte i mit lille hjem, og om det overhovedet bliver nogle af disse. Hvilken magasinholder har i hjemme hos jer, og hvordan forener i det praktiske med det flotte? 

– Indeholder affiliate links –