Jeg har altid syntes sækkestole har været helt fantastiske og det har været et ønske siden jeg var ganske lille at få sådan en basse. I de sidste mange år, har mangel på plads forhindret det, men da jeg flyttede ind hos min kæreste, tænkte jeg at nu måtte tiden da være. Vores lejlighed er nemlig noget af det største jeg har boet i før. Men hold da fast hvor kan man også hurtigt få fyldt nogle kvadratmeter op, når man får alle sine ting samlet!

 -Se et stort udvalg af flotte sækkestole lige her –

Jeg har virkelig ingen anelse om hvor jeg skulle placere en sækkestol, men hvis det er en ting der bliver ved med at stå højt på min ønskeseddel, er jeg sikker på jeg nok skal finde plads til en, en dag. Min mor har en skøn stor rød Fatboy sækkestol i sin stue, og den slænger jeg mig altid i når jeg besøger hende. Men hvis jeg skal være ærlig, syntes jeg egentlig Fatboy sækkestole er sådan lidt for hårde i det. Selvfølgelig er det vigtigt med noget robust stof der holder i mange år, så hele ens stue ikke bliver fyldt med kugler efter kort tid, men jeg syntes personligt en sækkestol skal være blød og behagelig, så man virkelig kan slænge sig i den.

Jeg har derfor kigget lidt på, hvad der ellers findes på markedet. Til min overraskelse findes der en hel del forskellige sækkestole, både i sjove forme og farver, og flere af dem kunne jeg virkelig godt smide mig i! Som i nok kan se er der smuttet en enkelt Fatboy sækkestol med – men det er simpelthen fordi, jeg syntes farven er SÅ skøn! Hvad siger i til sækkestole? Go eller no go?

sækkestol2sækkestol9sækkestol5 sækkestol4
SACKit // SACKit // Roommate // Fatboy
En af de sækkestole jeg faldt pladask for, da jeg skulle lave indlægget her, er den flotte RETROit fra SACKit – den er da noget så lækker, og skiller sig virkelig ud fra de andre! Jeg ville elske at få lov til at sidde i den et eller andet sted, så jeg kan mærke om den er præcist ligeså lækker at sidde i som det ser ud til, men det er jeg nu næsten sikker på! Modellen RETRO it kan fås i forskellige stoftyper og farver, og jeg kunne klikke dem alle hjem i et snup tag! Når man kigger efter sækkestole er mærket Sack it virkelig ikke et man kommer udenom – og de laver virkelig nogle skønne af slagsen. Jeg har lidt overvejet deres virkelig praktiske model ANYWHEREit,som jeg også har valgt at tage med her. Denne type sækkestol kan både bruges inde og ude og i min bog er det jo bare genialt! Jeg har skrevet meget mere om dette vidunder lige her.

sækkestol8 sækkestol6
sækkestol7 sækkestol1
TERAPY // Trip Trap // DEPARTMENT // SACKit
Hvis det ikke skulle være den flotte RETROit, som uden tvivl er favoritten, så kan jeg også ret godt li’ formen på den grå fra DEPARTMENT. Farven æder jeg ikke lige råt, men selve formen tror jeg ville se ret godt ud i et hjørne af stuen. Det eneste jeg er lidt i tvivl om ved den type sækkestol, fremfor den ’normale’ model er om man føler at man ligger helt nede på jorden? Hvis i ikke allerede har en lækker sækkestol derhjemme til at slænge jer i, hvilken af disse ville i så klikke hjem?

– Indeholder affiliate links – 

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment