Så blev det tid til den anden del af den dejlige duo fra MEOWMEOW, nemlig Signe. Signe har nemlig ligesom Debbie, også nogle rigtig skønne tattoos og lidt at fortælle om dem. Håber i vil byde Signe velkommen! 

vismigdintattoo6.1

Jeg har så længe jeg kan huske, godt kunnet lide tatoveringer. Jeg synes det er en smuk måde at udsmykke sin krop på, og ikke mindst skille sig ud på. Dog kommer jeg ud af en familie hvor tatoveringer bestemt ikke er populære, og har derfor været længe om at komme i gang. Første gang jeg var under nålen, var kort tid før jeg fyldte 26. Jeg startede stille ud med en lille bitte en på skulderen – jeg ville gerne lige mærke efter om det nu også var noget for mig (og så er jeg desuden en mega bangebuks og var SÅ bange for smerten haha).

For mig ligger der ikke de store betydninger bag mine tatoveringer – men de er alle nøje overvejede. Jeg ser mere på det æstetiske, end på en dybere mening, når jeg skal vælge motiv. Jeg valgte som første motiv en kat, da jeg var overbevist om at jeg aldrig ville blive træt af den – jeg elsker nemlig katte! Jeg tegnede selv katten, da jeg gerne ville have noget ingen andre havde. Alle mine tatoveringer har en betydning for mig personligt, på en eller anden måde, men først og fremmest er det bare mine små kunstværker.

vismigdintattoo6.2

vismigdintattoo6.4

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil have noget tatoveret på mine underarme og tænker generelt meget over placering. Måske ændrer jeg mening hen ad vejen – vi får se. Som oftest dækker jeg mine tatoveringer i hverdagen, og jeg oplever at flere bliver overraskede når de så får øje på dem. Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig at jeg nogensinde skulle blive træt af dem – de er ligesom blevet en del af mig. Jeg tænker faktisk ikke rigtig over at de er der længere.

vismigdintattoo6.3

vismigdintattoo6.5

Hvad er dit næste projekt?

Jeg har nu 5 tatoveringer i alt – og jeg vil rigtig gerne have flere. Det eneste der holder mig en smule tilbage, er stadig mine forældres syn på tatoveringer. Den sidste fik jeg i marts i år – en ulv på mit højre lår. Det er den største jeg har. Min mor græd, da jeg sendte et billede af den. Måske kan det lyde latterligt, når jeg er en voksen kvinde, men det betyder noget for mig. Jeg lader mig ikke tatovere for at provokere eller på anden måde gøre nogen kede af det. Derfor arbejder jeg mig stille frem. Mit næste projekt er endnu i støbeskeen – som sagt overvejer jeg læææænge før jeg beslutter mig. Jeg har dog en ide om, at det skal være på ryggen, selvom jeg frygter at det gør nas på rygraden! Men en ting er sikkert – jeg fortsætter mit indianer tema!

Skønt at høre lidt om dine tattoos Signe – mange tak fordi du havde lyst til at stikke næsen forbi!

Author

Boligglad – tattooskør – blogger – som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment