Siden torsdag hvor jeg lavede et indlæg om at indrette med blå, har jeg ikke kunnet få det flotte blå dip dye tapet fra Ellos ud af hovedet. Så simpelt og flot – helt perfekt i soveværelset, så det er det er det sidste man ser, inden man ligger til at sove, og ligeledes det første man ser når man står op! Jeg har længe gået med en idé om, at der skal ske noget med væggene herhjemme i vores lille lejlighed, for de trænger virkelig til en opfriskning.

Men det der med at gå i gang med en malerpensel i hele hytten på egen hånd når man bor til leje, virker bare som et stort og meget tidskrævende projekt, som man ikke helt ved, hvor længe man kan nyde godt af. Derfor tiltaler idéen om en enkelt kalkmalet væg eller noget flot tapet mig mere. Og ja så vil den hurtige læser måske tænke, at det da også er noget af et projekt, samt ikke helt billigt, men ja hvad kan jeg sige. Når man først har fået, hvad der virker til at være en genial idé, så kan det være svært at glemme den igen!

dipdyetapet2dipdyetapet Dipdyetapet1Og ja det der dip dye tapet i soveværelset vil bare ikke slippe sit tag, og jeg har faktisk mulighed for at gøre det ret billigt, så mon ikke jeg bare skulle gribe chancen og komme i gang. Så er det bare lige med farven. Synes den blå er helt fantastisk og ja så er det jo også en farve der står mig meget nær, men det kunne også være fedt med grøn, grå eller noget helt tredje, som nogle af de fine billeder herover. Hvad siger i til en dip dye væg? Og hvilken farve ville i elske at vågne op til hver dag?

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment