Jeg er blevet inspireret til dette indlæg af Zilles fine lejlighed, som vi var så heldige at få en lille rundvisning i, i sidste uge. Zille har nemlig indrettet sin lejlighed stort set kun med to farver, nemlig sort og hvid. Hun har selvfølgelig andre farver hist og her, for hun holder rigtig meget af at skabe kontraster.
Jeg indretter mig selv med en masse forskellige farver, og tror aldrig jeg ville kunne holde mig udelukket til en enkelt farve eller to. Dog jeg tager virkelig hatten af for dem, der vælger at indrette med så få, gennemgående farver – jeg syntes det er ekstremt modigt, og man kan få sig et hammer flot resultat ud af det!
Lampe // Knager // Skål // Stige // Lyshus
Lysestager // Krukke // Bakkebord // Hylde
Jeg kunne ikke dy mig for at lave en lille collage til jer her, med udelukkende hvide produkter. Jeg har gjort det en enkelt gang før med farven gul og syntes det er en rigtig sjov, og anderledes måde at finde nye produkter, som man måske ikke har lagt mærke til før, på. Har i mange hvide ting hjemme hos jer? Jeg tror faktisk kun det er vores tallerken der er hvide?!
Det er ikke kun Zille der har valgt at have en så gennemført stil, og jeg har været lidt rundt på nettet og fundet et par eksempler til jer med folk der har indrettet sig næsten kun med hvid. Der er nogle virkelig fine eksempler i blandt, hvis i spørger mig. Hvad syntes i om at indrette hovedsageligt med en eller måske to farver? Er det noget i gør eller kunne finde på at gøre i jeres eget hjem?
– Indeholder affiliate links –