Om et par dage kommer der forhåbentligt et nyt spisebord ind af døren og jeg glæder mig! Jeg har fundet det på DBA og håber virkelig, det lever op til mine forventninger. Jeg har besluttet mig for, at det skal være et mørkt, rundt og ret anonymt bord, så jeg kan lege lidt med stolene, der skal stå ved. Jeg synes nemlig, et spisebord med forskellige stole rundt om, kan se vildt godt ud.

Så er det bare lige kunsten at vælge de helt rigtige stole. Jeg har et par i kikkerten, men jeg venter til bordet står i lejligheden, med at tage den endelige beslutning. Indtil da, må vi så bare sidde på gulvet!

spisebord med forskellige stole-1spisebord med forskellige stolespisebord med forskellige stole-2

Kilder: 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6

Der er nemlig, som I kan se, rigtig mange måder at sammensætte spisebordsstole på. Jeg ønsker ikke stole med alverdens forskellige farver, men de skal heller ikke være den samme farve alle sammen. Jeg tror det ender med stole i mørke farver, træ eller jern, som alle har et forskelligt udtryk, men sammen danner en helhed. Det er i hvert fald planen – så må vi se om det lykkedes!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment