All posts in Tattoo

  • Tatovør Simona Blanar

    Sjove og finurlige motiver i skønne klare farver, er det man finder mest af i den dygtige tjekkiske tatovør, Simona Blanar, portofolio. Hendes univers er fascinerende og hvis det havde været en stil jeg ville have foreviget på min egen krop. Kunne jeg godt have fundet på at stikke hovedet forbi Rough Tattoo i København, hvor hun har været gæstetatovør, for at høre om hun snart slår sin vej forbi igen.

    Hvad siger I til de farverige og legende motiver?

    Tatovør Simona Blanar-1 Tatovør Simona Blanar-2

  • Fredags INK #93

    Jeg synes, foden er en vildt flot placering til en tatovering! Den traditionelle delfin på anklen, er ikke lige min kop te, men både siderne og fladen ovenpå foden, kan se rigtig flot ud, når den bliver dekoreret!

    Min ene fod er allerede udsmykket med en lille gecko, som er et minde fra min tid på Borneo. Men den anden fod kunne sagtens klare lidt dekoration, når jeg en dag finder det rette motiv! Desværre synes jeg bare det gjorde vildt nas, at få en tatovering på indersiden af foden! Men ja hvad gør man ikke for skønheden.

    fredagsink93.1 fredagsink93.3fredagsink93.2fredagsink93.4

  • Fredags INK #92

    Så blev det fredag igen og tid til ugens tattoo indspark her på bloggen – nemlig Fredags INK! Jeg nyder at finde flotte tattoos frem, som jeg kan dele med jer og i dag er bestemt ikke en undtagelse. Det er blevet en blanding af lidt dot work i black & grey, som jeg er storfavorit af og så et par enkelte med lidt farver på!

    Jeg er lidt af en tattoo nørd og hvis det ikke kostede så mange penge og gjorde så frygteligt ondt, så var jeg nok fyldt til renden nu. Er I også skudt i tattoos?

    fredagsink92.4 fredagsink92.1 fredagsink92.3 fredagsink92.2

  • Fredags INK #91

    Vi snakker meget om tattoos for tiden min kæreste og jeg. Sådan synes jeg altid det er, når man lige har fået lavet en – så vil mere bare have mere. Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle have nogle tatoveringer på vores rejse rundt i Asien, men hvilke og hvor mange har jeg ikke helt fastlagt endnu. Den næste er dog så småt i støbeskeen og hvis alt går som det skal, så bliver det en lidt større af slagsen.

    Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at få prydet det ene lår med lidt fine blomster. Det endelig motiv er der ikke endnu, men indtil nu er jeg blevet inspireret af disse skønne billeder. Hvis i finder nogle lignende tattoos, så send dem endelig i min retning – det vil være en kæmpe hjælp!

    fredagsink91.2 fredagsink91.4 fredagsink91.3 fredagsink91.1

  • Tatovør Anki Michler

    Skønne eventyrlige og helt unikke tatoveringer – det er nok sådan jeg vil beskrive Anki Michlers motiver. Den unge tyske tatovør har en spændende stil og jeg bliver i så godt humør af, at kigge hendes kartotek igennem. Stilarten er ikke noget for mig personligt, men jeg kan virkelig godt forstå hvis man vælger Anki Michler, som sin tatovør – for hun er da hammer dygtig!

    Især hendes ansigter med de genkendelige runde kinder, synes jeg rigtig godt om. Det er fedt at have nogle kendetegn, som går igen og gør, at man ikke er i tvivl om tatovøren bag. Hvis i er skudt i Anki Michler og hendes fine stil, så holder hun til dagligt til i Hamborg, så det er kun en lille køretur sydpå – men husk at bestille tid i forvejen, for hun er vist en ret travl dame!

    Anki-Michler-1 Anki-Michler-2

  • Fredags INK #90

    Ugens Fredags INK bliver lidt anderledes, for det bliver nemlig med motiver fra en skøn tattooshop, som min kæreste og jeg besøgte her den anden dag i Kuala Lumpur, Malaysia. Vi tog forbi shoppen, da jeg skulle have rettet en gammel tattoo til samt få lidt nyt til samlingen og heldigt for os, havde de tid allerede samme dag.

    Vi var imponeret over stedet og de to dygtige tatovører og derfor får i, i dag lidt billeder fra deres kartotek at se. Vores nyerhvervede tattoos kommer selvfølgelig også op på bloggen på sigt!

    fredagsink90.1 fredagsink90.2 fredagsink90.3 fredagsink90.4