Category

Vores tattoos

Category

En blomst på underarmen

Jeg lovede jer et par billeder af den færdige tattoo på min underarm, så jeg har fået min bedre halvdel til at skyde et par stykker. Som I kunne se under processen, er det et stort blomsterhoved og jeg er meget tilfreds med resultatet! Helingsprocessen blev lidt lang og jeg var ret utilfreds med den i en uges tid. Ikke fordi den ikke levede op til mine forventninger, men fordi den kløede helt enormt og konstant var i vejen.

Under nålen

Jeg ligger ikke inde med særlig mange billeder af mig selv, der får en tattoo. Ofte fordi min assisterende fotograf, aka min kæreste selv er under nålen. Men sidst vi var forbi for at blive udsmykket, var vores tider forskudt af hinanden og han fik derfor snuppet lidt billeder af mig i smertehelvede!

Så kom der endelig en pil på benet

Det var helt tilbage i maj sidste år, at min kæreste spurgte, om jeg ikke kunne finde nogle tattoo motiver med pile. Han synes nemlig det kunne være rigtig fedt, at få sådan en på benet! Jeg lavede derfor en omgang Fredags INK med fokus på pile og det endte faktisk også med, at blive et af de motiver han tog udgangspunkt i da han blev tatoveret for nogle måneder siden.

I palmens skygge

Min entusiasme for palmer skinner tit igennem, men nok mest på min rejseblog, hvor der sniger sig billeder af palmer ind hist og her. Derfor var det heller ikke noget svært valg at vælge motiv, da min kæreste og jeg for nogle måneder siden lagde vejen forbi en fed tattooshop i Kuala Lumpur. Selvfølgelig skulle jeg da have mig en palme med hjem fra denne rejse. Selvom den er slet ikke færdig endnu – altså rejsen, nej vi har faktisk stadigvæk ca. fem måneder tilbage, men palmen kunne altså ikke vente. Og så bliver der forhåbentligt også tid til lidt flere, inden vi vender snuden hjemad igen!

Små bølger

Tiden er bare fløjet af sted og jeg fik aldrig vist jer de bamboo tattoos, vi fik tilbage på Gili Trawangan. Min egne har jeg med vilje holdt lidt igen med, da den ene desværre ikke er helet helt så flot og derfor skal rettes til indenfor de næste par dage. Helt præcist hvad der skal ske, for at den bliver fin ved jeg ikke, men smutter snart ned til en tattooshop og snakker lidt frem og tilbage med dem.