Julie er simpelthen så sej! Hun har fået tatoveret næsten hele sit højre ben og jeg er vild med det! Lær Julie og hendes tattoos lidt bedre at kende her…
Mine tatoveringer er en del af mig og mit selvbillede, det kan ingen tage fra mig. Som så mange andre, var jeg sikker på at alle mine tatoveringer skulle have en særlig form for personlig betydning. Men sådan blev det ikke – og hvad så!? Folk har altid travlt med at belære mig om hvorfor jeg ender med at fortryde og hvordan jeg ser ud når jeg er halvtreds. Men helt ærlig, jeg elsker mine tatoveringer og det skal jeg have lov til.
Kan man fortryde noget der i så mange år har været en del af en selv? Nej det tror jeg personligt ikke, og det kan sagtens være at jeg er helt galt på den, hvem ved? Men når man vælger at gå i gang med sådan et projekt, så er det velovervejet, og jeg mener velovervejet, i sådan en grad, at man er bevidst med at det her, det er altså resten af livet. Så kan det godt være jeg er ung, men jeg er et hundrede procent sikker på, at den dag jeg fylder halvtreds, elsker jeg stadig mine tatoveringer lige så højt, som jeg gør den dag i dag. Enten er man til tatoveringer eller også er man ikke. Jeg ved godt at nogle folk tænker at jeg er helt galt på den, men det kan de altaltst vil skulle ham så inderlig skal være sådan, men that’ folvhed, jeg før det fordi jeg ved at det vil skulle ham så inderligså nu engang først udtale sig om når de ved, hvordan det er at rende rundt med et tatoveret ben. 
Jeg bliver ofte mødt af spørgsmålet: Hvad betyder alle dine tatoveringer? Svaret er alt, men alligevel intet. Mine tatoveringer er en del af mig og derfor betyder de alt. Jeg kigger på mine hver dag og tænker, godt du gjorde det. Men der er ingen speciel grund til hvorfor det lige blev de motiver, andet end jeg selvfølgelig synes, at de er utrolig flotte.
Det samfund vi lever i, er tatoveringer stadig et udtryk for noget negativt og det kan vi ikke komme udenom. Jeg havde ikke samme opfattelse af det for fire år siden, men der havde jeg også kun seks sølle fugle tatoveret på min underarm. Tatoveringer er forbundet med noget negativt og det er de formentlig tyve år endnu. Jeg ved godt folk kigger på mig når jeg vender ryggen til. Når jeg har langebukser på, er der ingen der forventer at en ”pige som mig”, render rundt med så mange tatoveringer. Ofte når folk ser mine tatovering, udbryder de, at de ikke regnede med at jeg var den type. Man skal være en bestemt type, for at have tilladelse til at have mange tatovering, åbenbart..! 
Tatoveringer har i mange år rimet på underklasse og kriminalitet. Heldigvis er tatoveringer ved at blive mere populært og det passer mig ganske godt. Nu er det faktisk tilladt at gå til tatovøren en højlys dag, Jeg tror at flere og flere mennesker bruger tatovering til at signalere en identitet og til at skille sig ud fra mængden og hvor er det bare fedt!
Jeg har mødt stor modstand fra min familie. Da jeg fortalte min mor om mit projekt, begyndte hun at græde. Ærligt, jeg forstår det godt. Hun kommer fra en generation, hvor tatoveringer er det mest unormale i hele verden. Derudover er jeg den eneste i min familie der har tatoveringer. Men de har accepteret det og de tænker ikke længere over det. Mine tatoveringer er nærmest usynlige for dem nu. De er en del af mig og det har de accepteret, fordi de elsker mig af hele deres hjerte, det ved jeg bare. Men modsat er det med min far. Min far ved ikke hvor mange tatoveringer jeg har. Jeg holder det skjult så længe jeg kan, men jeg gør det ikke af flovhed. Jeg gør det fordi jeg ved at det vil skuffe ham så inderligt. Egentlig synes jeg at det er trist at det skal være sådan, men that’s the way it is.
Selvom min tekst får det at have mange tatoveringer til at lyde som noget meget negativt, så er det samtidige det fedeste i helt verden. Det gør bare mig endnu mere til den jeg er. Jeg er min egen, og det synes jeg bare er herligt. Jeg er glad for mine tatoveringer og jeg fortryder dem ikke et sekund.
Hvad er din næste tattoo?
Jeg mangler stadig et lille stykke på siden af mig højre knæ og mit inderlår og jeg glæder mig til at få det fyldt helt ud! Jeg går også med en lille tanke om at gå i gang med min ryg, men hvem ved. Jeg bliver nok aldrig helt færdig!
Tak for det Julie – det har været spændende og jeg glæder mig til at se, når du en dag går i gang med ryggen!
