Byd Birgitte velkommen – hun har de flotteste tattoos, så lad jer bare inspirerer!

Mit navn er Birgitte Mark Andersen og jeg er den type der nok altid har vidst jeg skulle have tatoveringer, men hvor mange og hvad, vidste jeg ikke til at begynde med. Min første tatovering fik jeg da jeg var 18 år. Dette var mit fornavn og efternavn på ydersiden af min ankel. Dette var min såkaldte “kom i gang” tatovering, som jeg kalder den. Jeg husker det ligeså tydeligt, for det var en vild fornemmelse og følelse jeg fik, og vidste derefter at jeg skulle have mere. Er i dag 25 år og har fået yderligere seks tatoveringer og et half sleeve lavet.

Alle mine tatoveringer har en eller anden form for betydning, dog nogen mere end andre. Jeg ser samtidig mine tatoveringer som en måde at udtrykke mig på, de fortæller noget om mig og hvem jeg er, hvad jeg står for her i livet og hvordan jeg lever livet.

billede 1Min anden tatovering fik jeg som 20 årig, det var et par røde læber på mit venstre lår. Denne tatovering betyder utrolig meget for mig, da betydningen bag den er enorm. Jeg var i en forvirrende periode i mit liv, da jeg ikke rigtig kunne placere mig selv, i forhold til andre, min identitet og ikke mindst min seksualitet. Men tatoveringen var starten på noget nyt, da jeg efterfølgende sprang ud som lesbisk. Så de røde læber er både et minde om mit udspring, men samtidig også et symbol på det jeg var igennem og min seksualitet i dag.

‘Never give up the things that make you smile’ er et livscitat jeg prøver at leve efter. For igen, hvorfor give afkald på de mennesker og ting her i livet, som får dig til at smile – det er da lidt ligesom at skyde sig selv i foden, efter min mening.

Min fodbold tændstiksdame er et minde om min tidligere fodboldkarriere på diverse ungdomslandshold og liga på høj plan. Det var en tid hvor alt stod på fodbold, fodbold og atter fodbold. Og den dag i dag betyder fodbolden stadig ligeså meget, dog bare på et mere nedtonet niveau. Er holdleder på et herre hold, og der udover spiller jeg selv på et mere hyggeplans niveau.

billede 2‘Joy’ har jeg fået lavet med mine to bedste veninder. Dette var en meget her og nu tatovering, som bare skulle laves. Men pga. det, betyder den dog ikke mindre end nogle af de andre, tværtimod. Vi er alle tre forskellige steder i vores liv, faktisk også to forskellige steder i verden, og det er en god påmindelse om, at trods det, så holder vi sammen i tykt og tyndt, uanset hvad! Jeg elsker de to damer rigtig højt, og vil jeg gøre til evig tid.

På højre lår har jeg fået lavet min ultimative løvinde, som jeg både er utrolig glad for, men samtidig også stolt over at bære på min krop. Denne tatovering er indbegrebet af hvem jeg er, viser hvilken form for et individ jeg er. Hvis man slår det op, så står det for styrke, karakter og vildskab, men vigtigst af alt for mig, så står den også for hersker. Jeg er min egen hersker, et selvstændigt individ, kan lide at gøre tingene selv, har mine egne holdninger og meninger, og et gå-på-mod uden lige. Ingen skal sige til mig at det kan jeg ikke, for så er det først jeg får blod på tanden, til netop at gøre det. Og allerede som 23 årig valgte jeg at slå mig ned, og købte herefter mit eget hus. Kan godt lide at gøre noget udover det sædvanlige, og som man hverken ser eller hører om i disse tider.

billede 3 billede 4Kalder mit half sleeve for ‘mine kære og min familie’, da det er en hyldest til dem jeg har kær, men også et minde til dem jeg har mistet. Min half dead – half alive ladie på overarmen, er et minde til min afdøde moster, som mistede livet pga. kræft. Jeg har altid fået at vide hele livet at vi ligner hinanden rigtig meget. Vi havde derfor et specielt bånd sammen, og det “sjove” i det her er, at min moster også var lesbisk. Så derfor står der LOVE på hendes hånd, fordi LOVE IS LOVE uanset om man er hetero, biseksuel eller homo! På indersiden af overarmen har jeg min kære familie – for uden dem var jeg ikke den jeg er i dag, og den jeg er i dag, er jeg egentlig ret stolt af at være.

‘Think outside the box’ synes jeg er så pisse sej, fordi den er så minimalistisk og ligetil som den er. Når jeg ser på den, får den mig til at smile, fordi den er lavet på den måde som den er, men samtidig også fordi det bare er et enormt godt ordsprog! Der ligger egentlig ikke så meget bag den her tatovering, som der gør med mange af de andre jeg har.

billede 5Hvad er din næste tattoo?

Og nu sidder I nok og tænker, hvad bliver den næste tatovering så, og kommer der overhovedet flere? Og der kan jeg hurtigt fortælle, at der er rigtig mange ideer i omløb, og den næste er et lår piece mere. Jeg fortsætter lidt i dyretemaet, og den her gang skal det være en ulv. Ulven’s ene side af hovedet er ‘normal’, mens den anden halvdel skal være abstrakt. En jeg også glæder mig meget til at få tatoveret på min krop – og endelig blive en del af mig. Derimod er mine forældre ikke ligeså begejstret, eller det er største delen af min familie egentlig ikke. De synes det er noget pjat-fis, som de kalder det. Men heldigvis har de indfundet sig med mine tatoveringer og den måde jeg har valgt at udsmykke mig på.

Tusind tak, fordi du havde lyst til at vise dine tattoos og lidt tanker om dem her på bloggen – du er for sej!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment