Da jeg var teenager fik jeg min far overtalt til, at jeg skulle have en sort væg på mit værelse og jeg knuselskede den! Hvis det havde stået til mig, var det hele mit værelse, der skulle være sort, men jeg mødte ikke rigtig nogen opbakning. Siden har de fleste steder hvor jeg har boet selv, haft helt hvide vægge! Det er skønt med en masse lys og hvide vægge indbyder til, at man hænger flotte billeder op. Men det er nu også bare lidt kedeligt med hvidt i hvidt!
Det med en enkelt farvet væg ser rigtig skønt ud og inden min kæreste og jeg tog ud og rejse, legede vi lidt med kalkmaling på en enkelt væg hjemme i stuen. Resultatet blev virkelig fint og jeg fik meget mere mod på at eksperimenterer med vægmaling.
For det behøves ikke kun at være en væg der får lidt kulør. Nej det kan også sagtens være en lille sektion f.eks. bag et billede, eller halvdelen af et rum hvor det skiller horisontalt, eller listerne og vinduskarmen! Der er så uendeligt mange flotte muligheder og det blev også til lidt flere billeder end først planlagt!
Jeg ville elske at male loft og en del af væggene som på billede nr. tre f.eks. i soveværelset, men jeg er ikke helt sikker på om resultatet bliver helt ligeså gennemført når der er træloft? Jeg skal helt sikkert lege med nogle af idéerne herover og tage fat på lidt maleprojekter hjemme i lejligheden eller i et kommende kolonihavehus. Har i eksperimenteret lidt med vægmaling derhjemme? Og i så fald – må jeg ikke se?