Det er først fornyeligt jeg er begyndt, at benytte løse tæpper i min egen indretning og efter jeg har set, hvor godt det kan fungere, hvis man forstår at vælge de rette og placere dem så de kommer til sin ret, har jeg virkelig fået blod på tanden for, at benytte dem i langt højere grad!
Og et af de steder jeg fornyeligt er blevet præsenteret for, er Tæppeland! Jeg har personligt altid troet at Tæppeland var et sted man kørte hen, hvis man skulle have lagt nye gulvtæpper, men de har faktisk et langt større udvalg af tæpper end jeg forventede. Og heriblandt en masse løse tæpper, som oftest kan findes til rigtig fornuftige priser i deres butikker. Desværre er det ikke muligt for mig at komme forbi en af butikkerne, selvom jeg egentlig rigtig godt kunne tænke mig, at se hvordan de nyåbnede butikker ser ud. Men det er lidt nemmere at holde øje med noget online hernede fra. Jeg er så småt begyndt at holde udkig efter nyt tæppe til soveværelset – gerne et lidt stort og uldent et. Tror det kunne se så fedt ud!
Indtil nu er det kun sofabordet hjemme hos os der har fået et fint tæppe som underlag og det gav heldigvis lidt sig selv hvordan dette skulle placeres, da det ikke er ret stort. Men et tæppe i soveværelset er ikke noget jeg har prøvet kræfter med, så det bliver spændende om det kommer til at fungere!
Jeg har samlet et par tips sammen til jer omkring brugen af løse tæpper i indretningen. Flere af dem har jeg selv tænkt mig at tage udgangspunkt i, når jeg går i gang med at benytte flere tæpper i mit egen lille lejlighed!
- Vær ikke bange for at bruge farver og gerne forskellige, især hvis det er i et lyst rum.
- Det kan være en god ide at tænke praktisk. Især med tæpper i køkken, gang og spisestue kan det være en vigtig faktor, at de er nemme at støvsuge og vaske.
- Runde tæpper opbløder en stringent og minimalistisk stil op, samtidig med at det forbliver enkelt og stilrent.
- Miks og match! Ofte kan man godt ligge flere tæpper i et rum og også ovenpå hinanden for at skabe sin helt egen unikke stil.
- Tæpper skaber ligesom andre tekstiler hygge, og er gode til at ramme et område ind og skabe sammenhæng i et rum.
- Der behøves ikke nødvendigvis at være møbler ovenpå et tæppe. Hvis du har et stort rum, fungerer det fint med et løst tæppe på gulvet helt for sig selv.
- Forsøg dig frem! Man kan følge den ene guide efter den anden og få en masse gode råd, men det er altid en god idé at forsøge sig frem og se hvad der fungerer i lige netop din indretning!