Selvom min weekend desværre ikke blev helt så vellykket som håbet, da min kæreste desværre gik hen og blev syg, nåede vi heldigvis at komme til Edition! Det var super godt – stor ros til Anja fra Whitewallgallery, og alle de utrolig dygtige kunstnere der solgte ud af deres smukke kreationer. Vi var jo som skrevet før, på jagt efter noget flot kunst til væggene i vores nye hjem, og vi fik minsandten også købt lidt med hjem.

Ja lidt blev det til som i kan se. Vi gik begge helt målbevidste efter Frk. Hansens flotte billede ’en flok hårglade damer’ – som vi havde snakket en del om inden, og begge var fast besluttet på at skulle have fingrene i. Derudover faldt vores blik på den fine bjørn fra Anne Philipp, som vi valgte at købe en rigtig fin ramme til fra Lyrum rammer. Vi købte de tre små sjove og lidt spøjse julekort ’Hvad sære folk gør omkring juletid’ fra Karina Bækkelund, hvor jeg bl.a. er helt vild med damen med pakken i håret! Det sidste køb gemmer sig i rullen og er fra Lakor – og er super fedt! Manden bag Lakor laver vildt mange fede motiver og jeg havde rigtig svært ved at vælge. I skal selvfølgelig nok få det at se – når jeg får købt mig en ramme. Jeg kunne have købt mig en masse mere, og fik da heldigvis også lige snuppet et par visitkort, så jeg ikke glemmer det jeg ikke fik fat i. Fik i gjort jer nogen gode køb til Edition?

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

4 Comments

  1. Fedt at I støttede op om min søster (Anne Philipp) og hendes lille astro-bjørn. 🙂
    Jeg var også et smut forbi for at hilse på, og der var virkelig mange fine ting at finde.

    • M. Vinter Reply

      Ej hvor sjovt det er din søster 🙂
      Vi er bare helt vilde med den Bjørn! Ja bestemt – SÅ neget flot 😀

  2. Ih hvor er jeg glad for at læse både du og kæresten gik efter De hårglade damer! -det betyder altså helt fjollet meget for mig! Tusind tak og hvor er Damerne kommet i fint selskab. Håber I begge får en skøn uge 🙂

    • M. Vinter Reply

      Er helt sikker på at vi nok skal blive rigtig glade for det 🙂 Mange tak fordi du er så dygtig!
      Tak – og mange gange i ligemåde!

Write A Comment