Nu står jeg ikke lige og skal indrette et børneværelse, men hvis det var tilfældet er en Heico svampelampe bestemt et must! Jeg ved ikke om i allerede kender de lidt spøjse lamper, der er formet som en svamp, men hvis ikke synes jeg helt sikkert i skal kigge med her, for de er noget så fine.

Jeg har set de sjove og fantasifulde lamper på flere børneværelser ved venner og familie og jeg synes bare, de er et hit! Selvom der virkelig findes virkelig mange fine ting til børneværelserne fra diverse brands, så er det faktisk ikke noget jeg kigger særlig meget på, men lamperne her fangede altså min opmærksomhed.

Heico svampelampe

Heico svampelampe

Jeg blev faktisk overrasket over, at Heico svampelampen fandtes i så mange fine farver og det er ikke engang dem alle jeg har med her i indlægget. En af de sidste nye på stammen er guld og den er altså bare for skøn. Som i kan se kan lampen fås i to forskellige størrelser og jeg synes uden tvivl bedst om den lille og spidse, men jeg er også sikker på, at en kombination af de to modeller vil se virkelig godt ud! Lamperne er produceret i hård plast og begge modeller har små huller hvor lyset kan stråle ud igennem. Lamperne har ikke et kraftigt lys der lyser et børneværelse op, men derimod et roligt og behageligt lys og derfor kan lamperne blandt andet kan bruges, som vågelamper om natten.

Hvad synes i om de fantasifulde Heico svampelamper? Jeg er virkelig skudt i dem og overvejer om min niece eller nevø, ikke skal have sådan en fin svampelampe i fødselsdagsgave, for de er nu mest passende til børn. Hvis man er vild med de lidt sjove og skæve lamper, som svampene her, så laver Heico faktisk også en række andre sjove lamper, som er formet som forskellige dyr. Så hvis dit barn tilfældigvis skulle være helt vild med kaniner, egern eller pingviner, så er det muligt at få en fin lampe fra Heico. Jeg er selv mest til svampelamperne, men synes uden tvivl at idéen med dyrelamper er genial!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment