Guld bestik eller ja messing også for den sags skyld, er da bare for flot! Det er faktisk helt tilbage fra i sommers dette crush startede, for da jeg var et smut i Italien, kunne jeg jo ikke lige lade være med at besøge Zara Home. Jeg holdt mig i skindet og købte ikke noget med hjem, men jeg fandt det flotteste bestik i guld, som jeg virkelig ville have elsket at eje. Bestikket var egentlig ikke super dyrt, men da jeg i forvejen har noget ganske pænt og også temmelig dyrt bestik, syntes jeg det virkede lidt tåbeligt, at begynde at samle på noget nyt.
Men åhh hvor har jeg set guld bestik mange steder siden og det er da bare lige til, at tage og bide i! Jeg SKAL virkelig ikke have noget guld bestik, selvom det bestemt kalder på mig. Jeg synes især serien Elegant fra House Doctor er brand flot og ja virkelig elegant.
Jeg kunne ikke lige lade være med, at finde et par fint dækket borde hvor der netop er brugt guld bestik. Kunne være så fedt engang at have alverdens service, så man kan dække sådan nogle smukke borde, når der kommer gæster på besøg! Hvad synes i om guld bestik, eller noget der ligner?
– Indeholder affilate links –
2 Comments
Uha jeg er også fuldstændig skudt i guldbestikket. Ja lige siden Ilva udgav deres første for nogle år siden. Men mand VIL ikke give sig. Han vil simpelthen ikke se det i lejligheden. Og han plejer ellers være så overbærende, hvis bare jeg selv punger ud 🙁
Så nu craver jeg i smug og planlægger, hvordan jeg får ham overtalt 😀
Ej hvor træls for dig – håber virkelig en dag du får ham overalt, for det er jo SÅ flot 😀