Flettede kurve bliver mere og mere populære især til planter, opbevaring på badeværelset, i soveværelset eller noget helt andet. Det giver rigtig god mening at benytte flettede kurve i indretningen, for de er virkelig dekorative og giver en dejlig varme. Men jeg må indrømme at det først er inden for de seneste måneder, jeg overhovedet har overvejet, om det er noget jeg skal have i mit eget hjem. Men nu er jeg vist ved, at være tændt på idéen!

Min kæreste og jeg besøgte Filippinerne i april og der stødte vi på en hel del gadesælgere der solgte kurve, hængekøjer, æsker og alt muligt andet, flettet i bambus. Jeg var meget begejstret for hængekøjen, men måtte også indse at den ikke lige var til, at få med hjem. Jeg er dog ærgerlig over at der ikke kom en lille kurv eller æske med videre.

flettedekurve-2 flettedekurve-1

Kilder: 1 / 2 / 3 / 4 / 5

Måske er det fint nok jeg venter til jeg kommer hjem, for hvis der skal flytte et par flettede kurve ind hjemme hos os, så skal de helt sikkert bruges til at have planter i! Ikke i et stort omfang, men bare et par stykker, for at skabe lidt spil med de mere neutrale potteskjulere. Jeg synes det ser virkelig flot ud, på mange af de billeder jeg er stødt på i diverse magasin, blogs og generelt på nettet. Så er det bare lige med at finde de helt rette.

Har I ikke nogle gode tips til, hvor man finder billige og flotte flettede kurve i alverdens størrelser og materialer?

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

2 Comments

  1. Kurve er sindssygt lækre, Jeg elsker dem også, og pt. leder jeg efter den helt rigtige til min ene plante.

    Mvh. Michelle-Marie

    • M. Vinter Reply

      Kunne ikke være mere enig 😀 God jagt – håber du finder den rette. Og lad mig endelig vide hvis du finder en god kurve-pusher 😉

Write A Comment