Jeg fik endelig fingrene i denne fede tattoo bog “Forever the new tattoo”, da min kæreste og jeg sidst var på Aros! Jeg havde fablet om den så længe, men havde ikke taget mig sammen til at få den købt – så jeg blev ellevild da min kæreste købte den til mig! Jeg har på ingen måde nået at læse hele bogen endnu, for det er lidt af en krabat, men indtil nu har den bestemt ikke skuffet!
Foruden at præsentere en masse dygtige tatovører og derved en masse forskellige stilarter inden for tattoos, er der jo selvfølgelig også er dejlig masse flotte billeder deri. Jeg har heldigvis rimelig god tid i denne uge, og derfor bliver en del af den også afsat til at læse lidt i min fine nye bog!