Som I måske allerede har set, så er min kæreste og jeg ved at bygge hus. Vejen dertil var bestemt ikke lige – og for bare et halvt år siden, havde jeg aldrig nogensinde tænkt, at jeg skulle til vælge nybyggeri.

Da vi vendte hjem efter et år i Asien var drømmen om et kolonihavehus stort. Vi havde selv sparet en del penge sammen, aftalt lån om resten med banken og havde været skrevet op i en haveforening i et par sæsoner. Vi ventede egentlig blot på, at denne sæson skulle starte og at de første huse skulle komme til salg.

En aften kommer vi til at snakke om, om det egentlig er den vej vi ønskede at gå. Lejligheden vi bor i er lejet og selvom vi har været glade for at bo her, så kan vi også begge mærke at stedet også har en udløbsdato. Jeg har altid drømt om at købe en lejlighed inde i byen, men min kæreste har været mere tilhænger af et hus lidt længere væk. Snakken gik og vi nåede frem til, at et hus i forstanden måske er lidt mere den retning, vi begge bevæger os imod.

Efter nogle ugers snak frem og tilbage besluttede vi, at drømmen om vores egen have samt et hus – var større end et kolonihave. Og derfor begyndte vi så småt at kigge på diverse boligsider. Vi fandt mange fine gamle huse og endte også med en del rundvisninger. Efter nogle måneder falder vi pladask for et gammelt hyggeligt hus, som vi bestemt kan se os selv bo i – både nu og om mange år. Anden rundvisning blev arrangeret og vi allierede os med min svoger, som er håndværker. Vi vidste at taget ikke var i tip top stand og vil gerne have ham til, at vurderer det og resten af huset, inden vi faldt alt for meget for, det søde lille gule hus.

Desværre går rundvisningen ikke som håbet fra vores side. Min svoger får fortalt på en omsorgsfuld måde, at han aldrig ville røre det hus med en ildtang! Det var lidt af en brat opvågning og jeg var personligt nok blevet ret forelsket i huset. Men ingen af os er særlig handy og vi er ikke interesseret i, at benytte alle vores sparepenge på håndværkere. Min svoger prikker forsigtigt til os, at man jo også kan bygge nyt. Jeg kan se min kæreste er fristet, men jeg er ret modstridende og siger noget i retningen af – at et nyt hus jo ikke har nogen sjæl og historie!

Forsættes…

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment