Efter at have vandret rundt i nationalparken et par dage gik turen videre med bus, til den største by i Sabah – Kota Kinabalu! Det var skønt at komme til civilisationen, og faktisk også helt rart ikke at være den eneste turist, som det stort set havde været i Lahad Datu. Jeg var en lille uge i Kota Kinabalu, hvor der det meste af tiden stod på afslapning, shopping og lidt sightseeing. Hotellet hvor jeg boede, var rigtig tæt på en super lækker strand – hvor der var den mest fantastiske solnedgang hver aften, og udover der var en del krabber, var vandet også virkelig dejligt! Kota Kinabalu er forholdsvist stor, og har lidt af hvert når der det gælder shopping – både kæmpe storcentre og hyggelig marked, og der fik jeg rigtig mange timer til at gå. Det var blandt andet helt ubeskriveligt godt at få sushi igen, som jeg virkelig havde savnet i 2½ måned! En af dagene tog jeg er smut ud på en af de rigtig smukke øer der ligger lidt udenfor byen – der gik tiden med at snorkle og solbade. Jeg havde en så skøn uge i Kota Kinabalu, og når jeg sidder og kigger billederne igennem, kan jeg ikke andet end at drømme mig tilbage.

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment