Jeg tror mine boligdrømme har ændret sig lidt det sidste års tid. For selvom jeg stadigvæk er hooked på en lejlighed i midtbyen, så har jeg før i tiden haft meget fokus på, at der skulle være god plads i en kommende lejlighed. Men plads koster penge og egentlig har vi ikke brug for særlig meget plads!

Det har jeg virkelig fundet ud af, mens vi har rejst rundt og stort set boet i en kuffert i et år. Det handler nemlig nu mere om, at udnytte den plads man har til rådighed, på den helt rette måde.

boliger-1 boliger-2 boliger-3 boliger-4Lejligheden her er kun 49 KVM og har jo egentlig alt hvad man har brug for. Selvfølgelig er pladsen ikke prangende, men der er nogle vildt fine løsninger og detaljer, som jeg er ret skudt i! Især løsningen med at lave soveværelset åbent, men stadigvæk adskilt fra gangarealet ved hjælp af et stort glasparti, ser brand godt ud!

boliger-5 boliger-6 boliger-7

Kilde: FantasticFrank

Det eneste minus for mig ved denne lejlighed er nok køkkenet. Ikke størrelsesmæssigt, men mere placeringen, da det lidt ligner, at det bare er smidt ind i et gangareal. Måske vil det fungerer godt nok i praksis – lækkert er det i hvert fald med det gyldne træ! Man får nok aldrig alt helt præcis det man drømmer om, men jeg er i hvert fald selv blevet meget mere realistisk omkring mine drømme og forventninger til en fremtidig lejlighed.

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment