Tag

Bænke

Browsing

Fine møbler fra Hübsch

Jeg har virkelig lyst til at skifte mange af vores møbler ud derhjemme og et af de brands, jeg har fået et godt øje til, når det handler om lige netop møbler, er jyske Hübsch! Jeg stiftede bekendtskab med brandet tilbage på Formland forrige år og bemærkede især deres fine sofaer ved den lejlighed. Dengang synes jeg deres gennemgående stil var både lidt for skandinavisk og romantisk, til at kunne harmonere med min egen.

hubsch-moebler

Reol / Spisebordsstol / Puf / Bænk / Sofabord

Rullebord / Skammel / Vitrineskab / Sofa

Selvom jeg stadigvæk synes det om mange af deres produkter, så er der flere af deres møbler, som jeg tror ville pynte hjemme hos mig. Især deres blå sofa og rustikke skamler og borde, kan jeg ganske godt li’!

Jeg er vild med træ og kan godt lide, at det får lov at stå naturligt, fremfor at blive dækket med maling, i mange af disse fine Hübsch møbler. Det kan dog være enormt svært at indrette med, når man er glad for mange træsorter. Det er nok noget jeg lige skal have gennemtænkt, inden jeg giver mig i kast med, at forelske mig i alt for mange af disse fine møbler.

– Indeholder affiliate links –