Tag

H. Skjalm P.

Browsing

Flotte H. Skjalm P. produkter

Det er bestemt ikke første gang jeg har nævnt H. Skjalm P. og de flotte flotte produkter der findes fra dette brand. Jeg falder af og til over brandet og kan bare slet ikke stå for de smukke materialer, de benytter.

Forleden da jeg var en smut nede i byen, var jeg så tæt på at købe en sød lille vase fra brandet, men holdt mig nu i skindet. Jeg har forsøgt at kigge lidt efter den på nettet, men uden held. Til gengæld var der en masse andre flotte produkter fra brandet, som jeg godt kunne finde på at skrive på min ønskeseddel.

h skjalm p1   h skjalm p5h skjalm p4
h skjalm p3h skjalm p2 h skjalm p6
Vase // Lampe // Vase // Lysestage // Krukke // Krukker
Jeg har udvalgt nogle af mine favoritter her. Jeg synes personligt at den store grå gulvvase er helt afsindigt flot, men den er dog nok også lidt urealistisk i forhold til mit budget og dem der giver mig gaver for den sags skyld. Der vil en af de små krukker nok passe bedre og den i petroleums blå er virkelig smuk! Messing krukkerne er også virkelig flotte, men de minder dog ret meget om nogle jeg købte på loppemarked i sommers.

h skjalm p

Skjalm P. er en spændende dansk brand der har produceret ting til hjemmet de sidste 60 år. Manden bag Hagbarth Skjalm Petersen lever desværre ikke mere, men virksomheden lever videre i hænderne på hans kone Lisbeth Westergaard, som siden 1995 har stået for de flotte designs i naturlige materialer. Jeg er vild med kombinationen af messing og keramik med flot glasur og hvis jeg kunne købe det hele gjorde jeg det glædeligt!

Dog har jeg desværre ikke selv nogle køb fra H. Skjalm P., som jeg kan vise frem endnu, men mon ikke det nok skal komme en dag. Jeg får i hvert fald som dagene går sværere og sværere ved at gå forbi de flotte designs, uden at skulle beundre dem lidt først. Hvad siger i til det danske interiør mærke?- – 

– Indeholder affiliate links –

Julegave ønsker

I min familie har vi altid skrevet ønskeseddel i ret god tid, så december måned kan bruges på at hygge indenfor, frem for gave ræset nede i midtbyen. Jeg har modtaget de første julegave ønsker fra min søster, og tænkte derfor jeg også hellere måtte se at få min egen liste gjort færdig. Selvom der er rigtig mange ting til hjemmet, jeg virkelig godt kunne tænke mig, har jeg forsøgt at begrænse mig lidt, så der også kan blive plads til de lidt mere praktiske ønsker, som f.eks. undertøj, parfume, sportstøj osv. Jeg har nemlig i forvejen rigtig meget, og så stor er vores lejlighed jo desværre ikke!

Har i fundet på jeres julegave ønsker i år og er i måske ligesom mig, allerede begyndt at planlægge, hvad hele den pukkelryggede skal have? Lige meget hvor langt i er, så håber jeg måske jeg kan være med til at inspirerer på den ene eller anden facon! Der findes nemlig så hulens masse flotte ting til hjemmet, som jeg har været nødt til at stryge fra min egen ønskeseddel, og derfor syntes jeg en lille inspirations planche var på sin plads.

Julegave ønsker Ball // Nicolas Vahé // Nomess // Menu // Bloomingville

H. Skjalm P // Design Letters // House Doctor // House Doctor

Så det ikke kun bliver min egen personlige smag, som nogle gange består af lidt utraditionelle påfund, så har jeg valgt af tage nogle af de populære items med! Jeg ved ikke hvordan jeres gavebudget er, men vi forsøger i min familie ikke at lade det går helt over gevind og derfor er størstedelen af produkterne her på, også til at betale.

Et af mine største julegave ønsker til boligen i år er nogle nye pyntepuder til vores sofa. Jeg har længe kigget og er stadigvæk ikke 100% sikker, men har dog alligevel valgt at smide den fine pyntepude fra House Doctor på årets ønskeseddel. En anden ting jeg længe har savnet er en fin og enkel vase, og derfor er den grønne glas vase fra Bloomingville også sluppet igennem nåleøjet. Nogle af de ting jeg har valgt at slette fra min liste igen, er blandt andet en række produkter fra Nicolas Vahé – elsker det enkelte og rå design og mange af tingene kunne jeg også rigtig godt tænke mig at smage, men jeg måtte indse at der allerede er mere end nok i vores lille køkken. Heldigvis fylder jeg år i foråret, så mon ikke jeg kan nå at få brugt en masse op inden da?!

Jeg er som sagt også begyndt at overveje hvad flere fra min familie skal have til jul, men da de nok godt kunne finde på at læse med her, må jeg nok hellere lade være med at røbe for meget – for det er nu sjovest hvis det er en overraskelse! Hvad håber i på at julemanden har med til jer i år?

– Indeholder affiliate links –