Tag

lys

Browsing

Julegave ønsker

I min familie har vi altid skrevet ønskeseddel i ret god tid, så december måned kan bruges på at hygge indenfor, frem for gave ræset nede i midtbyen. Jeg har modtaget de første julegave ønsker fra min søster, og tænkte derfor jeg også hellere måtte se at få min egen liste gjort færdig. Selvom der er rigtig mange ting til hjemmet, jeg virkelig godt kunne tænke mig, har jeg forsøgt at begrænse mig lidt, så der også kan blive plads til de lidt mere praktiske ønsker, som f.eks. undertøj, parfume, sportstøj osv. Jeg har nemlig i forvejen rigtig meget, og så stor er vores lejlighed jo desværre ikke!

Har i fundet på jeres julegave ønsker i år og er i måske ligesom mig, allerede begyndt at planlægge, hvad hele den pukkelryggede skal have? Lige meget hvor langt i er, så håber jeg måske jeg kan være med til at inspirerer på den ene eller anden facon! Der findes nemlig så hulens masse flotte ting til hjemmet, som jeg har været nødt til at stryge fra min egen ønskeseddel, og derfor syntes jeg en lille inspirations planche var på sin plads.

Julegave ønsker Ball // Nicolas Vahé // Nomess // Menu // Bloomingville

H. Skjalm P // Design Letters // House Doctor // House Doctor

Så det ikke kun bliver min egen personlige smag, som nogle gange består af lidt utraditionelle påfund, så har jeg valgt af tage nogle af de populære items med! Jeg ved ikke hvordan jeres gavebudget er, men vi forsøger i min familie ikke at lade det går helt over gevind og derfor er størstedelen af produkterne her på, også til at betale.

Et af mine største julegave ønsker til boligen i år er nogle nye pyntepuder til vores sofa. Jeg har længe kigget og er stadigvæk ikke 100% sikker, men har dog alligevel valgt at smide den fine pyntepude fra House Doctor på årets ønskeseddel. En anden ting jeg længe har savnet er en fin og enkel vase, og derfor er den grønne glas vase fra Bloomingville også sluppet igennem nåleøjet. Nogle af de ting jeg har valgt at slette fra min liste igen, er blandt andet en række produkter fra Nicolas Vahé – elsker det enkelte og rå design og mange af tingene kunne jeg også rigtig godt tænke mig at smage, men jeg måtte indse at der allerede er mere end nok i vores lille køkken. Heldigvis fylder jeg år i foråret, så mon ikke jeg kan nå at få brugt en masse op inden da?!

Jeg er som sagt også begyndt at overveje hvad flere fra min familie skal have til jul, men da de nok godt kunne finde på at læse med her, må jeg nok hellere lade være med at røbe for meget – for det er nu sjovest hvis det er en overraskelse! Hvad håber i på at julemanden har med til jer i år?

– Indeholder affiliate links –

Normann kalenderlys

Jeg har allerede stået og kigget på udvalget af kalenderlys i den lokale Rema 1000, og regnede egentlig med at det bare skulle være et ganske simpelt et derfra, der skal lyse vores hjem op hele december måned. Men på den anden side syntes jeg ikke rigtig der var nogle af dem der var særlig flotte og man skal jo alligevel glo på det en hel måned! Derfor har jeg overvejet et Normann kalenderlys, det er måske ikke helt så julet, som jeg godt kunne ønske mig, men flot det er det i hvert fald!

normann kalenderlys

Find dit Normann kalenderlys lige her

Normalt kreerer min mor en fin juledekoration til mig med kalenderlys i, men da jeg ikke er helt sikker på, om jeg når at se hende inden den første december, tænkte jeg at jeg nok hellere selv måtte stå for kalenderlyset i år. Det bliver nok forholdsvist simpelt, evt. bare med en lille bakke, kalenderlyst og noget filigran af en art og derfor tænker jeg egentlig af et Normann kalenderlys kunne passe ganske fint!

Hvordan har i det med kalenderlys? Skal de absolut være røde og fyldt med nisser, eller er det ok med noget mere simpelt og minimalistisk? Jeg kan personligt ikke helt blive enig med mig selv, for på den ene side syntes jeg det hurtigt kan blive lidt for meget, med alle de nisser og andet tingel og tangel vi finder frem i julemåneden. Men på den anden side er det jo det der gør at julen er så hyggelig! Jeg har lagt mærke til at der i år er kommet rigtig meget simpelt og minimalistisk julepynt til, hvor der kun bliver brugt enkle og ikke nær så farvestrålende farver. Meget af det er virkelig flot, men jeg tror nu mest jeg hælder til den gamle og traditionelle jul med nisser, guirlander og hvad der ellers hører sig til! Dog kunne jeg stadigvæk godt finde på at klikke et Normann kalenderlys hjem, og så bare pifte det lidt op med noget rødt silkebånd!

– Indeholder affiliate links –