Tag

Skraldespande

Browsing

En ny skraldespand?

Skraldespande er ikke ligefrem den sjoveste ting, når vi snakker om boligindretning, men det er nu dejligt at kunne gemme sit affald lidt væk. Lige nu har jeg ikke rigtig nogen skraldespand under mit skrivebord, og det er altså en smule besværligt når man sidder og er lidt kreativ. Det ender for det meste med en gul netto pose på gulvet – og det er jo ikke ligefrem pænt.

Jeg kigger egentlig bare efter noget simpelt der kan stå indenunder bordet, og ikke gør alt for meget opmærksom på sig selv. Man kan selvfølgelig smutte i Ikea og købe den første og bedste spand med hjem, men den sidste jeg havde derfra, syntes jeg alligevel lige var kedelig nok.

skraldespand1 skraldespand2 skraldespand3 skraldespand4  skraldespand5skraldespand6
Magis // House Doctor // Muuto // Koziol // Menu // Authentics
Jeg syntes de meget populære trådkurve/spande er super fine, men lige til skraldespand er de jo ikke specielt praktiske med alle de huller. Jeg ville dog elske at have f.eks. denne fra Menu til håndklæder eller lignende. Jeg er en sucker for House Doctor og med deres flotte zink skraldespand, har de igen ramt helt plet. Foruden det helt rigtige look, så er skraldespanden fra House doctor en pedalspand – så bliver det da ikke smartere!

Jeg kunne også godt overveje den fine røde skraldespand fra Magis da prisen på denne er en smule overkommelig. Skraldespanden kan fås i flere farver, men selvom den ikke ligefrem er usynlig, kan jeg nu bedst lide den røde. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal finde mig til rette med min Netto pose i ny og næ, eller om jeg skal finde plads til en af de fine skraldespande her, på matriklen. Har i en skraldespand på kontoret hjemme hos jer, og hvis ja – hvilken? 

 – Indeholder affiliate links –