Jeg har før nævnt de flotte We magasinholdere, blandt andet i indlægget her. Der kiggede jeg lidt generelt på magasinholdere fordi jeg selv var på jagt. Jeg har fundet en billig løsning til mit eget hjem, som jeg nok skal vise på bloggen senere, men derfor kunne jeg nu godt finde på at ønske mig sådan en fin We magasinholder her.
Jeg er nemlig så småt begyndt at skrive lidt på min ønskeseddel, for selvom der stadigvæk er et par måneder til min fødselsdag, så er det nu hyggeligt at gå og finde på de helt perfekte ønsker. Jeg forsøger at begrænse mig lidt i forhold til boligønsker, da vi skal ud og rejse i ca. otte måneder, så snart jeg er færdig med studiet og vi vil helst ikke have opmagasineret for meget. Men hold da fast hvor det er svært, når der er så meget lækkert! Her er den fine We magasinholder bestemt ikke en undtagelse!
Der findes mere end en af de fine We magasinholdere, for de kan både fås i en sort og hvid udgave, samt en stor og en lille. Jeg synes personligt den lille er den flotteste, men jeg er slet ikke i tvivl om at jeg sagtens ville kunne fylde den store op efter noget tid. Hvis det skal være helt rigtigt så er der faktisk også en avisholder i serien. Den ligner næsten magasinholderen på en prik, men er dog en smule større, så der selvfølgelig kan ligge en avis nede i den. Hvis man skulle blive træt af at bruge dem til henholdsvis magasiner og aviser, så har jeg også set nogen bruge de fine holdere til LP’er – så de står på højkant. Desværre ved jeg bare ikke lige hvad for en af udgaverne det var, men mon ikke det må avisholderen? Sejt så det i hvert fald ud!
Jeg kan bedst lide den sorte udgave og tror bestemt også den vil tage sig rigtig godt ud i vores lille hyggelige stue, lige ved siden af vores bløde sofa. Normalt vil jeg nok synes designet er en smule for minimalistisk og stringent til min smag, men når den skal fyldes op med en masse kulørte blade, så må den jo heller ikke være for spraglet i sig selv. De flotte We magasinholdere er heldigvis ikke så dyre og jeg er sikker på at jeg ville blive rigtig glad for den, netop fordi den er så simpel, og kan passe ind mange steder. Måske har i allerede set den flere steder i offentligheden, i hvert fald bliver de både brugt i Det Kongelige Teater, Skuespilhuset og Operaen. Hvad synes i om sådan en helt enkel We magasinholder?