1, 2… 19! Ja tiden nærmer sig og vi kan næsten ikke vente med, at få overbragt nøglen til vores nye hus. I næste uge står den på gennemgang og derefter får vi den præcise dato for indflytningen.

Lejligheden bliver stille og roligt fyldt mere og mere op med flyttekasser og loftet er så godt som tømt. Praktiske ting som at flytte adresse, leje flyttebil, tegne nye forsikringer og lignende er ved at være oppe over – og jeg er ved at være ret spændt!

Det er underligt og stadigvæk lidt uvirkeligt, at vi rent faktisk skal flytte ind og bo i det hus vi selv har valgt. Det lyder åndsagtigt ja, men indtil nu har det jo kun været på papir, et par besøg her og der og taget stilling til en masse over telefonen. Selvom jeg udmærket godt ved det er vores, så bliver det bare noget af en omvæltning rent faktisk at stå med nøglen i hånden – og være husejer for første gang!

Jeg glæder mig enormt meget til at udfolde mig både inde og ude – også selvom jeg nok har en urealistisk idé om, hvor meget tid jeg har, når først arbejdet, roningen, det at drive virksomhed, tilbringe tid med familie og venner er overstået. Så er jeg sikker på at de nye lyse rammer, giver mig en masse overskud og glæde!

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment