Som jeg har snakket kort om før, har jeg gang i en masse nye tiltag her på bloggen, og et af dem vil jeg gerne præsentere for jer i dag. Jeg har nemlig fået fat i en række søde mennesker, men nogle rigtig smukke tattoos, som jeg gerne vil vise jer her på bloggen.
Det første levende billede er Emilie Foli på 18 år, der på trods sin unge alder allerede har 4 tattoos, som hun har været så fantastik at indvilliget i at vise frem her på bloggen. Emilie studerer til dagligt, men udover at gemme sig væk i bøger, skriver hun også på hendes skønne blog Nervøs Velour. Jeg har fået Emilie til at skrive lidt om hendes tattoos og hvad de betyder for hende!
Jeg elsker tatoveringer. Jeg elsker den fælles og dog så individuelle tanke du vælger at blive en del af, når du lader dig tatovere. For mig findes der tusinde af grunde til, at blive permanent udsmykket med blæk. Om det så er i navnet af kunst, kærlighed, eller din indre rebel der skriger efter at blive hørt.
Personligt elsker jeg at mine tatoveringer, minder mig om vigtige perioder af mit liv. At jeg kan se på dem, og mindes ved helt grundlæggende værdier, som er nemme for mig at glemme når verden går for stærkt. For mig findes der ingen fortrydelsesret på tatoveringer. Det er muligt, at det kan lade sig gøre ved hjælp af laser og trylleri, men jeg kunne aldrig finde på det. Mine tatoveringer er en del af mig, og er en del der hurtigt bliver accepteret – også selvom det måske var et forkert valg. Ligesom et ar eller et mellemrum mellem tænderne.
Meningerne om tatoveringer er mange. For mig er dette egentlig også noget af det, der gør det spændende. Jeg har aldrig frygtet folks reaktion på mine tatoveringer. Ej heller har jeg placeret dem strategisk korrekt i forhold til eventuelle job situationer. Jeg håber lidt på samfundets vegne, at det bevæger sig, og stille nærmer sig en form for forståelse.
Hvad er din næste tattoo?
Jeg har flere planer, når det kommer til fremtidige tatoveringer. Lige nu har jeg en del tekst, og den næste skal helt sikkert være et mere massivt motiv. Lige nu spøger især det atomiske univers i mit sind – så mon ikke det bliver noget i den stil?
Tusind tak til Emilie for at være med! Jeg håber meget i har nydt at læse med, og vil se frem til mange flere af denne type indlæg, med lækre tattoos og fantastiske personligheder.