Mens i venter på at slå jer løs i morgen, kommer der lige lidt lækre billeder og en god gang læsning, som jeg syntes i skal give jer i kast med. Jeg har nemlig besøg af seje Benedikte (Belundberg) – som har en masse skønne tattoos!
“Med alle de tatoveringer, du nu har, burde jeg jo få tegnet en bedre forsikring på dig!” Citat af min søde far, dog tværet ind i ironi. Men det giver en god mening, for selvom man ikke kan sætte en værdi på alt (jeg kan i hvert fald ikke), så har jeg brugt godt og vel tyvetusind danske kroner, på at “skamfere min unge krop”, eller som jeg selv ville sige: at blive tatoveret. Det lyder nok af mere, end det er. Det synes jeg i hvert fald, for folk tror jo, at jeg bader i blæk, når vi kommer ind på dette svulmende beløb, uden at de har set nærmere.
Men nok om det. I dagens anledning kan jeg vidst nok præsentere mig selv som Benedikte, tyve år og tyvetusindskroners tatoveringer (så er det godt, at jeg har tre jobs, ha ha….) Det er nok svært at komme uden om, at jeg elsker tatoveringer. Jeg plejer at sige til folk, der spørger, hvorfor jeg dog får tatoveringer, at det er lidt ligesom at gå med smykker… og bruge mange penge på dem vel at mærke… og hele tiden bære dem. For godt nok er tatoveringer mere permanente end fingerringe og armbånd, men i princippet (og måske kun i mit hoved?) kan det godt sammenlignes lidt.
At de er permanente gør det for mig, at jeg synes tatoveringer bare lige er dét federe, for jeg kan ikke skifte det ud, som med en halskæde.
Jeg bliver nødt til på forhånd at tænke over ting som hvor den skal sidde, hvordan er det placeret i forhold til fremtiden? Er det noget, jeg virkelig vil have krydret min krop med, i en alder af tyve år? I mean… hvis jeg lever til, at jeg er 90, så har jeg en god sjat år til at blive træt af den. Og igen, det er blot en konsekvens, man må tage, når man vælger at pryde sin krop med tatoveringer. Hvis man ikke er indforstået med det, så skal man bare ikke få dem lavet. Endnu en konsekvens af at få tatoveringer, er jo det, man altid hører om; hvad med arbejde i fremtiden, hvad med hvordan folk reagerer, og den generelle forskelsbehandling eksempelvis når det kommer til arbejde. Det er en konsekvens, man må tage, og som man må leve med. Det gør jeg i hvert fald.
Jeg arbejder både på en tankstation, i en isenkræmmer og hos Estée Lauders administration. De første to steder, gør det ikke noget om jeg har lange eller korte ærmer på, hvorimod når jeg sidder i receptionen, så skal jeg gemme dem væk – og sådan er det, det er jo kun fair. Jeg har dog haft en sær oplevelse, som jeg griner lidt af til tider. I sommers handlede jeg ind i min lokale Netto, og da det jo var en varm sommer, hyggede jeg jo rundt i shorts og en top. Ergo, alle mine tatoveringer er synlige. Imens jeg går rundt og vælger mine varer, kommer en dame hen til mig. Hun spurgte lidt ind til mine tatoveringer, hvilket mange har gjort, fremmede eller ej. Men hun undrede sig, og var yderst skeptisk, for måtte jeg da ikke have problemer mht. uddannelse og arbejde, når jeg “skamferede min krop på den måde”? Ak, nej, tværtimod, kære dame.
Mine forældre har dog heller ikke altid været lige positive omkring mine tatoveringer. Det var jo mange penge, at bruge på sådan noget. Men de har (tror jeg da….) accepteret, at det er noget, jeg ikke kommer til at stoppe med inden for den kommende tid. Så nu bekymrer de sig mere om, om jeg får lavet mine tatoveringer et ordentligt sted og lignende, samt de har gjort krav på, at jeg fortæller dem, om at jeg skal have lavet en ny, inden jeg rent faktisk får den lavet. Og det er også okay. Så skidt da, søde forældre.
Når vi snakker om betydningen af ens tatoveringer, så har jeg den holdning, at mine tatoveringer ikke behøver have en dyb mening, eller noget relaterbart (er det et ord?) til ens familiemedlem, man er nær. Jeg kan sagtens få en tatovering, fordi den er flot. Ligesom man i de fleste tilfælde vælger en halskæde, fordi den er flot, og ikke fordi den minder mig om min gamle kat. Men det er min mening. Fedt, at nogle kan få deres samling af tatoveringer til at gå op i en dybere mening, men det har jeg ikke et krav på, at mine gør. Nogle er personlige, andre er for sjov, en er et cover-up (ups), andre er bare smukke, og de sidste er der for det ydre og indre – de er smukke, og har samtidig en fantastisk symbolik og eller historie. Og så er det helt op til jer selv at gætte, hvad der er hvad!
Tak fordi du havde lyst til at kigge forbi Benedikte – du er fanme for cool!
