I dag skal I hilse på Cecilie, som har nogle skønne tattoos – jeg er især helt vild med hendes træ på underarmen! Håber i vil tage godt imod hende…

Da jeg fik min første tatovering, på en studietur i Athen som 17-årig, var det ikke bare en pludselig indskydelse – det havde været et ønske længe. Nu er jeg 23 år og har 9 stk., inklusiv én som er blevet dækket, da den var utrolig dårligt lavet. Mine tatoveringer er meget forskellige i både motiv og betydning: nogle har jeg bare fordi jeg synes de er smukke, andre har jeg fordi de har en kæmpe betydning for mig. Jeg er vild med at udrykke mig på den måde: det er en slags helt personlig kunst, og alle tatoveringer siger lidt om mig som person. Den på min venstre skulder er, og vil altid være, den der betyder allermest for mig. Det er en minde tatovering til ære for en håndfuld af mine elskede, jeg mistede for nogle år siden – med ikke ret meget mellemrum. Meningen er at de skal kunne læse hvad der står skrevet til dem, oppe fra himlen.

BV1Udover at motivet er vigtigt, så skal placeringen også være den rigtige: faktisk har jeg altid meget sværere ved at beslutte mig for HVOR den næste tatovering skal være, end HVAD det skal være. Jeg får hele tiden gode idéer og har nok 100 billeder af tatoveringer, tegninger, billeder, farver, skrifttyper etc. som jeg er inspireret af, til at ligge på min telefon – som jeg tit kigger på, og hvis jeg havde 100.000 kr. så havde jeg fået lavet dem alle sammen på en gang! 

BV3I min generation er det (heldigvis) normalen at have i hvert fald én tatovering, men jeg har tydeligt kunnet mærke, at det ikke har tilhørt mine forældres generation – de spørger hver gang, om ikke det nu er den sidste så. (?) Jeg kan jo ikke forstå dem: jeg synes jo det er en smuk form for udsmykning og desuden også en meget personlig sag, hvilket nok også er grunden til jeg ikke lytter til dem når det kommer til tatoveringer. Altså, går det helt galt, kan det jo fjernes igen.. Jeg er aldrig blevet mødt med dømmende blikke af andre, det har mere været nysgerrige sjæle der vil have stillet deres nysgerrighed – men man kommer altså også virkelig virkelig langt med et stort smil (:

BV2Jeg glæder mig allerede til mit næste projekt, som bliver efter sommeren engang. Jeg skal have flere ting lavet, men bl.a. en rose på skulderen og en vandmand på siden på ribbenene. Oj, hvor jeg glæder mig!

Fedt du ville være med – det har været en fornøjelse og jeg glæder mig meget til at se, når dine næste projekter bliver virkeliggjort!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment