I dag vil jeg byde velkommen til Ann, en 29 årige nordjyde som har slået sig ned i København. Til dagligt arbejder hun med social medier i bankverden og viser sin dag/sit humør visuelt på sin Tumblr og Instagram, hvor det også er, jeg har stiftet bekendtskab med hende. Håber i vil tage godt imod Ann og hendes flotte tattoos.

Ann4

Tatoveringer er for mig noget ret personligt, jeg synes det fortæller meget om personen og hvad de har valgt at forevige på deres krop. Det er ikke mere end 3 år siden jeg fik de første. Jeg har villet have en i lang tid på det tidspunkt, men jeg turde ikke fordi jeg var bange for smerten. Der gik en del år før jeg tog mig sammen – i dag har jeg 18 styks – snart 17. Det lyder af meget og folk som spørger måber altid når jeg fortæller det, men mange af dem er meget små – så det er slet ikke så voldsomt som det lyder. De er alle sammen meget enkelte og uden mange detaljer, jeg forsøger at holde dem meget minimalistisk og i samme stil.

Ann3

Med tiden bliver 18 til 17 – Jeg er nemlig ved at få fjernet én. Det tager sin tid, indtil nu har det taget 1½ år. Det var min første tatovering, og også den ene ud af 2 hvor selve motivet rent faktisk har en betydning for mig. Det er min Mormors gravstens tekst som jeg har på min højre arm. Jeg har aldrig været tilfreds med resultatet. Det var som sagt den første og jeg lod nok tatovøren bestemme for meget. Jeg tænke at jeg nok skulle blive venner med den, men det er ikke sket og jeg synes den falder udenfor de andre, rent stilmæssigt.

Læberne på mit håndled, er aftrykket af min mors læber, ellers er de andre en blanding af noget jeg selv har tegnet og inspiration jeg har fundet hos andre. Men jeg tager det ikke så højtideligt, mange af dem er ret spontane og jeg har ikke fortrudt en eneste af dem.

Ann2

Jeg har aldrig mødt nogen form for modstand eller kritik, heller ikke på jobbet, men folk har da helt sikkert en holdning til det, som de ikke altid siger højt eller som de pakker pænt ind. Jeg tror bare ikke rigtig jeg tænker over det, det jo min krop og ikke deres. De seneste år er det blevet mere normalt at have tatoveringer end ikke at have nogen. Jeg synes det er en skøn og flot måde at udsmykke sin krop på og hvis man virkelig fortryder, som nok er det ofte stillede spørgsmål jeg får, så kan de jo fjernes 😉

Ann1

Hvad er din næste tattoo?

Mer’ vil ha’ mer’ og jeg tror bestemt ikke jeg er færdig. Men lige nu, venter jeg til, at den jeg er ved at få fjernet er helt væk – og mon ikke der kommer noget nyt dér i stedet 😉 Jeg har lææænge tegnet på et anatomisk hjerte, kun i streger, men jeg er ikke helt tilfreds endnu. Men mine arme og ben kan nok godt se frem til at blive dekoreret mere.

Tak fordi du havde lyst til at være med Ann!

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment