Jeg tænkte at jeg i dette indlæg ville vise og fortælle jer lidt om maden jeg spiser hernede. Dem der følger på instagram (blogvinterfryd) er allerede blevet spammet lidt med mad billeder, men jeg har mange mange flere at vise frem. Jeg har ikke rejst i asien før og har derfor ikke prøvet kræfter med deres madkultur, men jeg er virkelig glad for mad der smager af lidt og laver det også tit selv, så jeg tænkte at det nok ikke kunne gå helt galt. I starten var jeg lidt skuffet over det mad jeg fik, fordi det nærmest var det samme – og man bliver hurtigt træt af ris med ris på! Men efter at være blevet lidt bedre til at forstå deres menukort, er der røget nogle virkelig lækre måltider ned, og jeg glæder mig næsten altid til at skulle ud og spise. Ser det ikke lækkert ud?

Siden sidst er det meste af tiden gået med at arbejde, og det er virkelig skønt at være kommet rigtig i gang, og kunne se resultater. Selvfølgelig sker der hist og her også lidt andre ting, og selvfølgelig får i denne gang også lidt billeder hernede fra. Der har været lidt rod med bolig og sådan, på grund af forskellige uroligheder i landet – heldigvis ikke noget jeg har mærket meget til, men det har dog alligevel betydet lidt rejsen frem og tilbage. Jeg bor nu i Lahad Datu og her bliver jeg indtil arbejdet er færdigt, og den står på lidt ferie i slutningen – bliver SÅ lækkert! På billederne kan i bl.a. se et hotel på vandet hvor jeg boede et par dage – vildt sjovt at prøve, selvom man blev en smule søsyg om natten, og der var helt ubeskriveligt lydt! Et hotspring hvor jeg var ude og dyppe fødderne i – andet var virkelig ikke muligt, hold fast hvor var det hot! Og lidt billeder fra min hverdag.  Bl.a. er der et billede med forskellige farvede kyllinger, som de sælger på et marked lige udenfor hotellet hver søndag – virkelig absurd! Men ja kig med hvis i har lyst, og sig endelig til, hvis der er mere i har lyst til at høre om.

Jeg syntes det er blevet tid til at fortælle og vise jer lidt om, hvad det er jeg laver her omme på denne anden side af jorden. Jeg er i praktik ved en NGO organisation, der arbejder for at få Bajau Laut og andre statsløsebørn på Borneo i skole. Bajau Laut er et nomadisk samfund der bor på små både på havet, og kun kommer i land få gange i løbet af deres liv – eller sådan har det i hvert fald været i rigtig mange år. Desværre foregår det ikke sådan længere på grund af forskellige restriktioner og konkurrence på fiskermarkedet, og derfor lever mange Bajau Laut i fattigdom ved kysterne. Jeg håbe at kunne hjælpe til med at forbedre organisationens online kommunikation, så de kan få en masse støtte til deres projekt. Jeg har skudt lidt billeder af nogle Bajau Laut børn, og jeg håber meget i vil kigge med.

Syntes det er blevet tid til en lille opdatering herfra dejlige Borneo og selvfølgelig også lidt billeder. Jeg har siden sidst oplevet lidt af hvert – bl.a. været med til et malaysisk bryllup, oplevet hvordan det er at gå i en malaysisk folkeskole, været på bjergvandring, med en fantastisk udsigt og jagten efter fine små krabber og sidst, men ikke mindst fået smagt en masse gode og sjove specialiteter! Livet er herligt og jeg nyder hvert eneste øjeblik af min tid her, men selvfølgelig er det hele ikke en dans på roser – jeg har fået en helvedes masse myggestik, sveder som en gris, må undvære en bruser (luksusproblem – i know, men det er fandme besværligt at bade med kun en balje og en øse)og er ved at være ret træt af ris og nudler, men jeg tager det hele som en oplevelse, og ser frem til forhåbentligt at skulle flytte på mandag. Håber i allesammen har det fantastisk!

Så er jeg kommet til Malaysia og har allerede været ude og lave en masse! Efter en lang lang rejse herned på sammenlagt 30 timer, kom jeg endelig frem og fik mig en god nats søvn! Arbejdet er ikke begyndt på højtryk endnu, og derfor har jeg været et smut til Sandakan og bl.a. besøgt et regnskovs resevat, et enormt kinesisk tempel og boet på et skønt hotel! I natur reservatet var jeg så heldig at se en fritlevende orangutang med sin unge – dog var det på meget lang afstand, så desværre er der ikke nogle billeder jeg kan dele med jer.  Jeg har fået taget et par andre billeder, som i selvfølgelig får her på bloggen, men der skal nok komme mange mange flere med tiden. Jeg når forhåbentligt til Sepilok på et senere tidspunkt, hvor man kan se orangutanger helt tæt på i et rehabiliteringscenter- selvfølgelig ikke så sjovt som i det fri, men man skal jo se orangutanger når man er på Borneo. Har i det godt i DK?