Category

Vores tattoos

Category

Min tattoo #2

Jeg skriver jo en hel del om tattoos, som i nok allerede har bemærket, og jeg har også selv tre styks. Jeg vil gerne have mange mange flere, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg lidt af en bangebuks og bruger hellere mine penge på rejser og andet hygge. En af mine tattoos har jeg aldrig rigtig fået vist herinde, hvilket nok hænger sammen med, at jeg ikke rigtig har haft noget gode billede af den. Heldigvis har jeg en kæreste der også godt kan finde ud af, at håndterer mit kamera og vi fik i weekenden taget et par billede af den.

Min tattoo

Da jeg forleden dag skulle afprøve mit nye hjemmebygget fotostudie, tog jeg jo lidt billeder af min kærestes half sleeve. Og da jeg havde fået taget en ordentlig stak billeder af hans arm, lokkede jeg ham da også lige til at tage lidt af mig – eller rettere sagt min tattoo. Jeg har nemlig ikke rigtig fået taget nogle ordentlige billeder af min snekrystal, og egentlig heller aldrig fået den vist her (andet selvfølgelig i logoet). Det er min første tattoo, og jeg er stadig helt forgabt i den!

Half sleeve

Er ved at have styr på fotostudiet, og selvom der lige mangler de sidste detaljer, skulle det jo selvfølgelig lige prøves af. Jeg ved meget lidt om fotografering i studie, og derfor går der nok også nogle gange før billederne sidder helt i skabet. Jeg valgt selvfølgelig at bruge min dejlige kæreste som forsøgskanin, da jeg for godt stykke tid siden havde lovet jer lidt billeder af hans half sleeve når det var færdigt helet! Jeg elsker virkelig hans tattoos og nød bestemt at få lov at tage nogle billeder af dem. Håber i kan li’ billederne.

Min ’nye’ tattoo

Som lovet kommer der her et indlæg, med lidt billeder af min nye tattoo. Så ny er den jo selvfølgelig ikke mere, men det er først nu den er helet helt! Som i kan se lige nedenfor forestiller min tattoo en gecko. Motivet var ikke noget jeg nåede at tænke meget over, men eftersom jeg levede op og ned af de små søde væsner, hver evig eneste dag i tre måneder, faldt det mig ret naturligt, at det lige netop skulle være sådan en. Jeg overvejede også lidt noget tribal halløj, da det jo var på Borneo, men det er bare ikke rigtig mig og jeg syntes bestemt også en gecko, er et godt minde fra min tid på Borneo. Jeg er rigtig glad og tilfreds med resultatet, og kan ikke vente til sommer, så den kan komme ud og blive vist frem!

In the making…

Som jeg skrev om for et par dage siden, skulle min kæreste have sig en ny tattoo, og selvfølgelig var jeg med for at se den blive lavet. Han var cirka i gang i en tre timers tid, hvor jeg sad og fik skrevet lidt på min opgave, men selvfølgelig fik jeg også taget et par billeder. Han er i gang med et halfsleeve, og denne gang var det skulderen der blev dekoreret. Der er ikke langt igen før overarmen er helt færdig, men han mangler lidt endnu, og skal derfor et smut forbi i den kommende uge igen. Der kan jeg desværre ikke komme med, da opgaven begynder at presse på, og jeg derfor har begravet mig på Djursland, men jeg skal nok vise jer en masse billeder når det hele er færdigt. Men nu til lidt billeder fra i tirsdags – håber i har lyst til at kigge med!

En lille souvenir

Jeg ’kom til’ at tage en lille souvenir med mig hjem fra Malaysia – kan i mon gætte hvad?

En tattoo – ja lige præcis! Jeg overvejede det inden jeg tog afsted, som jeg også skrev lidt om her på bloggen, men var ret usikker på forholdende og sådan, men det endte med jeg fandt et virkelig fedt sted, hvor de var super søde og professionelle.

Tattooen blev en smule impulsiv, da vi kun var en uge i Kota Kinabalu, hvor jeg fik den lavet, men efter at have kigget så meget på forskellige dyre tattoos i den sidste stykke tid, og ideen om at det gerne måtte være noget fra min tid på Borneo, var der ikke så langt fra idé til handling. Jeg vil gerne vise jeg nogle rigtig fine billeder af min nye tattoo, men syntes dog lige den skal hele helt først – så det må i vendte med. Stay tuned!