Jeg har en enkel hængepotte, som jeg købte til Ferm Livings lagersalg nede på Godsbanen sidste efterår. Den er virkelig fed og jeg er vild med konceptet om, at hænge planter op. Det giver en flot effekt! Der skal helt sikkert flere hængende planter hjem til os, og jeg har allerede en plads på badeværelset reserveret til netop dette.
Jeg er så småt begyndt at købe lidt flere souvenirs, mens vi rejser rundt og vigtigt for næsten alle mine køb er, at de er brugbare. Det er blevet til lidt nye ting til indretningen og jeg har i øjeblikket et godt øje til en lidt anderledes hængepotte. I Asien bruger man jo kokosnødder til alverdens ting og de pudset skaller er der mange, der sår planter i og hænger op. Det ser virkelig fint ud og jeg tror jeg vil gøre dem kunsten efter.
Har I hængepotter derhjemme?