Jeg er glad for lamper, det skal jeg ikke ligge skjul på og jeg har faktisk et par stykker liggende på loftet, som endnu aldrig har været oppe, men skille mig af med dem, det gør jeg ikke lige med det første. Sidste nye skud på stammen og bestemt en der får lov at stå fremme og pynte, er en fed gulvlampe fra Bekko. Det industrielle look er lige efter mit hoved og jeg var skudt i den ved første øjekast!

gulvlampe4Det er faktisk min første gulvlampe, i hvert fald i den størrelse og jeg har derfor også rykket rundt med den i vores lille lejlighed for, at se hvor den tog sig bedst ud. Indtil nu får den lov at stå i vores ekstra værelse, som er et kombineret walk in og kontor, og jeg synes lampen passer perfekt ind ved siden af vores gamle landkort og en rå metalreol fra Silvan, som bliver brugt til opbevaring.

gulvlampe2 gulvlampe1Det blev lidt af en prøvelse at tage billeder af lampen for den er forholdsvis stor og vores lejlighed, er som sagt ret lille. Derfor benyttede jeg mig af det virkelig gode vejr og, at min kæreste havde lyst til at give en hjælpende hånd med. Det blev både til billeder på terrassen og nede i vores fælles have (som by the way virkelig trænger til en grundig havedag snart) og jeg er faktisk ganske tilfreds med billederne af lampen i de lidt uvante omgivelser.

gulvlampe3Hvad siger i til gulvlampen? Jeg glæder mig til en dag at få lidt mere plads, så den rigtig kan komme til sin ret, men indtil den dag kommer så bliver jeg nok ved med at rykke rundt på den fra tid til anden.

– Sponsoreret indlæg –

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment