Når man rejser rundt i verden, kan man ikke lade være med at kigge lidt efter rejse tattoos i fra tiden til anden. Både min palme og min gekko har jeg fået på rejser og jeg havde egentlig tænkt, at det skulle være det. Ikke fordi jeg ikke skal have flere tatoveringer, mens jeg er ude og rejse, men mere at de ikke behøves at være specielt rejseinspireret.
Da jeg i sidste uge kiggede efter tattoos til Fredags INK indlægget, faldt jeg i min søgen på noget helt andet, over en virkelig smuk konkylie tattoo og det motiv har jeg ikke, kunnet lade være med at tænke på siden. Skaller i det hele taget kunne være en perfekt rejsetattoo og hvis vi støder på en god tatovør i Vietnam, hvor vi rejser til om et par dage, kunne det bestemt godt være en mulighed!