Vi forsætter boligjagten og er ude og se en række potentielle boliger, som på papiret ser rigtig fine ud. Ingen af os bliver dog forelsket og vi tager en lille pause fra boligræset, da vi godt kan mærke, at det er begyndt at blive et irritationsmoment fremfor en hyggelig hobby og fælles drøm.
I den næste tid bliver der ikke snakket bolig og andre ting fylder i vores hverdag. Jeg går dog mere og mere og overvejer om nybyg er så forfærdeligt. Jeg vil ikke sige go for det, i frygt for at skuffe hvis jeg nu ombestemmer mig. Men vi bliver enige om, at en tur til Solbjerg, for at se Byg & Bo udstillingen, jo ikke kan skade.
Vi går rundt i de flotte huse og selvom alt er nyt og der er meget der er strømlinet og ens, så kan jeg ikke lade være med at blive ret imponeret. På vej hjem i bilen kan jeg høre mig selv sige, at det kunne jeg godt se muligheder i – og have det godt i maven med det! Jeg synes der var mange individuelle valg man kunne tage, selvom det er et typehus og så nåede jeg frem til, at det jo er det, der er inde i huset som giver liv, sjæl og historie for mig. At kunne få et helt rent lærred og ikke skulle bruge unødvendige penge og tid på restaurationer, begyndte at blive en tillokkende tanke!
Næste punkt var jo så selvfølgelig, at finde ud af, om det overhovedet kunne lade sig gøre for os, at få bygget et hus og hvis ja – hvor? Vi havde fået en masse brochurer med hjem fra de forskellige hus firmaer og ud fra de priser vi kunne læse os frem til der og de byggegrunde der var til salg i Aarhus Kommune, så det ikke helt urealistisk ud. Selvom det samlet beløb nok blev en smule højere end hvad et hus at ældre årgang ville koste, så havde vi en forventning om, at det nok ville hænge bedre sammen økonomisk på sigt, da både vedligeholdelseskontoen og udgifterne til varmen, ville blive væsentligt lavere i et nybygget hus.
Og ja nu er vi godt i gang med at få drømmen realiseret.
