Så er jeg kommet hjem til kulden igen – og hold da k* det er koldt! Det er så skønt at være hjemme ved mine kære igen, og det eneste jeg egentlig savner ved Malaysia so fare, er varmen! Jeg er ved at have fået lidt styr på alle billederne fra min tur, og har derfor gjort lidt klar til jer her. Det først stop på den lille ferie jeg havde i slutningen af mit praktikforløb var i Sepilok – en meget lille by ca. 3 timer fra Lahad Datu, hvor jeg boede. Sepilok er stort set kun regnskov, og det var også det jeg kom efter, og så selvfølgelig for at kigge lidt på orangutanger. Den første dag besøgte jeg orangutang rehabiliteringscenteret, hvor man kan se orangutangerne blive fodret. Det er rigtig fint, men desværre meget turistpræget! Resten af dagen blev tilbragt i poolen, og det var noget så lækkert! Næste dag stod jeg tidligt op og travede over til et regnskovsreservat et par kilomenter derfra, hvor man kan få rigtig mange timer til at gå med at trekke rundt. Det var virkelig fedt og jeg så en masse aber og blev suget lidt i af en ile – en meget interessant oplevelse! Håber i vil nyde billederne…


Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

Write A Comment