Jeg har i flere år nu samlet lidt på kameraer – både digital og analog. Jeg købte mit første digitale spejlreflekskamera i 9’ende klasse og siden er samlingen af kameraer steget stødt. Jeg har købt mange forskellige analog kameraer på diverse loppemarked, men jeg er begyndt at holde lidt igen, for jeg kan alligevel ikke nå at bruge dem alle sammen. For mig er det meget vigtigt at kameraerne bliver taget i brug – hver og et. Og de få kameraer jeg har købt med tiden, der enten har været i stykker eller hvor filmen evt. ikke produceres mere, har jeg skilt mig af med igen (i hvert fald de fleste).
I den nye lejlighed har nogle af kameraerne fået lov at stå og pynte, og jeg fik lige snuppet et billede af nogle af dem her til aften. Jeg er på nippet til at købe et nyt objektiv til mit digitale spejlrefleks, men da jeg også overvejer om det er på tide at skifte det, har jeg holdt lidt igen. Hvad tager i normalt billeder med?
6 Comments
Jeg tager billeder med lidt forskelligt. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke lige er den der har det store kamera med til hverdag, så hvis jeg kun har en clutch med, så bliver det mobilen (skal dog have set på de der linser til mobilen), og ellers mit lille håndtaskevenlige digitalkamera. Herhjemme har vi dog et fantastisk Canon-spejlreflekskamera, som bruges til lidt skarpere billeder. Jeg kunne nu godt tænke mig et systemkamera, som ikke fylder alt for meget, men som kan upscales med opbjektiverne. Min far har et, og det har jeg med rundt, når jeg er hjemme hos dem 😉
Har det på præcis samme måde. Har et kompakt jeg render rundt med til hverdag da spejlreflekset simpelthen fylder for meget 😀
Det er også et lignende kamera jeg har i tankerne – dog har jeg kun nået at lege med Nikon 1 indtil videre – og det må jeg indrømme jeg ikke er så stor fan af.
Hvad for et har din far?
Mener det er et Sony NEX, men er nu ikke helt sikker hvilken model det er (måske 5R). Det er ihvertfald ca. 3 år gammelt.
Mange tak – havde godt tænkt lidt på Sony. Det må jeg lige kigge lidt nærmere på 😀
Ha’ en dejlig mandag
Når du køber gamle kameraer og ønsker at tage dem i brug, så sørg ALTID for at en evt. efterladt film i kameraet er spolet tilbage!! Efter fremkaldelsen vil billederne selvfølgelig ligne noget, som er løgn, men de kan i mange tilfælde reddes vha. et billedbehandlingsprogram.
Jeg har i et par tilfælde fundet film i gamle kameraer, jeg har købt – den ene var i et Rolleiflex-kamera, så den var selvsagt ikke så meget værd – den anden sad i et Olympus AL-F, og her kunne billederne sagtens reddes og så gode ud – så sælger fik billederne derfra.
Rolleiflex-kameraet var købt på en lauritz.com-auktion.
Rettelse til mit eget indlæg…
Kan nu se i ovenstående indlæg om navnet på et kamera, hvori der sad en film, at jeg har rodet rundt i navnet: Det er et Minolta AL-F – og IKKE Olympus – beklager.